Aarhus Universitet er i gang med en omstrukturering, der skal imødegå den teknologiske og globale konkurrence. Et opgør med skuffetænkningen, siger bestyrelsesformanden, Michael Christiansen.

Men med den globale kikkert for øjet har man overset, at der ligger et unikt Center for Børnelitteratur, der i sit korte, men markante liv har formået at forene forskning, pædagogik, formidling og forfatteruddannelse og dermed bidraget til en styrkelse og fornyelse af børnelitteraturen og brugen af den.

Man har simpelthen i al sin universitære visdom ikke fattet, hvad begrebet center betyder: Et integreret netværk af dimensioner, der skaber i kraft af nærvær i et miljø, der her har børnelitteraturen som sit anliggende.

Universitetet vil flytte de to fastansatte forskere til humaniora i Aarhus, angiveligt for at styrke børnelitteraturforskningen. Men centret er jo skabt for at styrke børnelitteraturen, blandt andet gennem forskning, men også gennem forskningens integrering i de øvrige aspekter. Først og fremmest henvendt til børnekultur og folkeskoleundervisning.

Dette er truet nu, fordi Aarhus Universitets ledelse vil fjerne forskningsdelen fra helheden og putte den i en litteraturforskerskuffe i den store plan. En skuffe, der retter sig imod gymnasiet og sig selv.

Man kan blive så forblændet af egne visioner, at man overser de guldårer, der strømmer lige under kikkerten. Det er ikke blot skuffende og skadeligt, det er dumhed til den store guldmedalje.

Men visionære ledere med højt hævet kikkert er magtfuldkomne, så der er nok ikke håb om, at argumenter fører til noget. Derfor må man sætte sin lid til kultur-, uddannelses- og videnskabspolitikere.