Finansieringen af skolen er utilstrækkelig, ulige og uforudsigelig. Sådan lyder det i et fælles opråb fra formændene for de nordiske fagforeninger for lærere, pædagoger og skoleledere .

"Lokale budgetunderskud og kortsigtede nedskæringer gør det umuligt at opfylde de højt satte nationale mål", skriver de 16 formænd, som tilsammen repræsenterer over 600.000 lærere m.m. i de nordiske lande. 

Nordiske Lærerorganisationers Samråd (NLS) har udarbejdet en ny rapport om finansieringen af skolen i de nordiske lande. Og den konkluderer, at selvom der er forskelle, så har landene det til fælles, at regeringerne sætter høje mål for, hvad skolen skal kunne for eleverne og for samfundet. Og så er det kommunernes problem at levere den vare.

"Mål og forudsætninger burde gå hånd i hånd, men i praksis er der et betydeligt gab imellem de to", skriver formændene i deres fælles indlæg. 

"For lærerne og skolelederne fører dette til en stadigt voksende arbejdsbyrde og en mere og mere presset arbejdssituation", advarer lærerorganisationerne og peger på, at det går direkte ud over eleverne.

Lærerorganisationerne appellerer til de nordiske landes regeringer om at overtage ansvaret for skolens finansiering, fordi kommunerne ganske enkelt ikke har de nødvendige resurser. De danske underskrivere er Gordon Ørskov Madsen, Danmarks Lærerforening, Elisa Rimpler, BUPL, Thomas Kepler, Gymnasieskolernes Lærerforening og Monica Lendal Jørgensen, Frie Skolers Lærerforening. Også den færøske lærerformand, Jacob Eli Olsen, og den grønlandske,  Elna Heilmann, er blandt forfatterne.