Debat

Med 3,4 milliarder ekstra i den nye økonomiaftale er det nu, skal kommunerne i gang med at sikre varige og markante investeringer til folkeskolen, mener Kristoffer Høyrup Sørensen.

Debat: Kære kommuner. Det er nu, I har fået muligheden for at løfte folkeskolen

Dårlig økonomi har i alt for lang tid udfordret lærernes og elevernes trivsel. Derfor er det bydende nødvendigt, at nogle af milliarderne i den nye økonomiaftale bruges på at sikre et markant løft af folkeskolerne og specialtilbuddene.

Publiceret Senest opdateret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

3,4 milliarder kroner. Så meget er kommunernes økonomi blevet løftet i den nye økonomiaftale for 2025, som netop er blevet præsenteret.

KL’s formand Martin Damm (V) forudser, at milliarderne vil betyde, at færre kommuner i fremtiden skal ud i store sparerunder, og næstformand Jacob Bundsgaard (S) kalder det ”et egentligt sporskifte, hvor der i kommende år kan skabes plads til at investere i velfærd. Ikke kun et år, men også på sigt”.

Det, der bliver afgørende for os i og omkring folkeskolen, er, hvordan kommunerne og kommunalbestyrelserne vælger at forvalte det ”markante løft”. Der nemlig ikke blevet afsat ekstra resurser til folkeskolen ud over, hvad der blev lovet ved folkeskoleaftalen i marts

Vi taber de sårbare elever

Jeg håber, at folkeskolen bliver valgt til, så lærerne kan få et sundt arbejdsmiljø med en bedre sammenhæng mellem kravene til lærerne og de resurser, der er til rådighed. Moralsk stress har i alt for mange år været en del af lærernes hverdag.

Med den skole, vi har i dag, taber vi også alt for mange af de udsatte og sårbare børn. Sammen med TV2 bragte Danmarks Lærerforening i marts en undersøgelse, der viser, at 87 procent af medlemmerne har elever i deres klasse, der efter deres faglige vurdering ikke får den specialpædagogiske støtte, de har behov for.

Vores medlemmer vurderer, at det i høj grad skyldes økonomiske forhold og ventetid i PPR/psykiatrien, der er presset af en voksende opgavemængde. Det er strukturelle problemer, der kalder på strukturelle løsninger.

Dårlig økonomi har konsekvenser

Det har haft alvorlige konsekvenser, at folkeskolen i mange år har været økonomisk underprioriteret. I dag står lærerne dagligt med elever, der tydeligt råber om hjælp, og som i de værste tilfælde bliver voldelige overfor andre.

Som hovedstyrelsesmedlem deltager jeg på foreningens tillidsrepræsentantuddannelser, hvor der ved hvert modul er indlagt en foreningspolitisk dialog. Her har emnet omkring arbejdsrelateret vold været gennemgående.

Foreningen har netop gennemført totalundersøgelsen, som vi laver hvert år. Her viser tallene, at 37 procent af lærerne og børnehaveklasselederne i folkeskolen har været ramt af slag, skub, spark eller spytklatter i løbet af det seneste år. For børnehaveklasselederne alene er andelen hele 60 procent. Vi svigter folkeskolen og fællesskabet

Folkeskolen er en afgørende samfundsbærende institution, og den skal støttes tilsvarende. Musiker og debattør Peter Bastian sagde engang: "Den svage er alles ansvar, og den stærke er alles stolthed." 

Det betyder, at det er fællesskabet, der skaber forskellene, og som samfund er vi ved at svigte dette fællesskab.

Flere vælger privatskolerne til, hvilket kræver, at vi som samfund revurderer forventninger og krav. Vi skal spørge os selv, om vi måler privatskolerne med samme standarder som de kommunale folkeskoler. For hvem samler de børn op, privatskolerne afviser? Det gør folkeskolen, og det skal den have rimelige betingelser for at kunne fortsætte med. 

Det er nu, der skal handles

Den nye folkeskoleaftale tager et reelt opgør med folkeskolereformen, men vi mangler stadig fundamentet, der skal sikre en styrkelse af den almene velfærd.

Danmarks Lærerforenings budskab til politikerne er klart: Folkeskolen har brug for massive investeringer! Derfor peger vi på, at kommunerne tager hånd og fat på tiltag som:

  • flere lærere om eleverne – og især via co-teaching
  • faste klasselærere, der kender eleverne og deres familier
  • tid til at opbygge relationer og stærke fællesskaber mellem børnene

Her må vi ikke glemme de elever, som har brug for yderligere støtte. Det er afgørende, at der sikres både økonomi til almenskolen, så den ikke udhules af stigende udgifter til det specialiserede område, samtidig med, at der er økonomi til de elever, der har brug for et specialtilbud.

Landets kommunalbestyrelser står ved en skillevej. Det er nu, der skal laves varige og markante investeringer til folkeskolen.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk