Debat
Med 3,4 milliarder ekstra i den nye økonomiaftale er det nu, skal kommunerne i gang med at sikre varige og markante investeringer til folkeskolen, mener Kristoffer Høyrup Sørensen.
Privatfoto
Debat: Kære kommuner. Det er nu, I har fået muligheden for at løfte folkeskolen
Dårlig økonomi har i alt for lang tid udfordret lærernes og elevernes trivsel. Derfor er det bydende nødvendigt, at nogle af milliarderne i den nye økonomiaftale bruges på at sikre et markant løft af folkeskolerne og specialtilbuddene.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
3,4 milliarder kroner. Så meget er kommunernes økonomi
blevet løftet i den
nye økonomiaftale for 2025, som netop er blevet præsenteret.
KL’s formand Martin Damm (V) forudser, at milliarderne vil
betyde, at færre kommuner i fremtiden skal ud i store sparerunder, og
næstformand Jacob Bundsgaard (S) kalder det ”et egentligt sporskifte, hvor der
i kommende år kan skabes plads til at investere i velfærd. Ikke kun et år, men
også på sigt”.
Det, der bliver afgørende for os i og omkring folkeskolen,
er, hvordan kommunerne og kommunalbestyrelserne vælger at forvalte det
”markante løft”. Der nemlig ikke blevet
afsat ekstra resurser til folkeskolen ud over, hvad der blev lovet ved folkeskoleaftalen
i marts.
Vi taber de sårbare elever
Jeg håber, at folkeskolen bliver valgt til, så lærerne kan
få et sundt arbejdsmiljø med en bedre sammenhæng mellem kravene til lærerne og
de resurser, der er til rådighed. Moralsk stress har i alt for mange år været
en del af lærernes hverdag.
Med den skole, vi har i dag, taber vi også alt for mange af
de udsatte og sårbare børn. Sammen med TV2 bragte Danmarks Lærerforening i
marts en
undersøgelse, der viser, at 87 procent af medlemmerne har elever i deres
klasse, der efter deres faglige vurdering ikke får den specialpædagogiske
støtte, de har behov for.
Vores medlemmer vurderer, at det i høj grad skyldes økonomiske forhold og
ventetid i PPR/psykiatrien, der er presset af en voksende opgavemængde.
Det er strukturelle problemer, der kalder på strukturelle løsninger.
Dårlig økonomi har konsekvenser
Det har haft alvorlige konsekvenser, at folkeskolen i mange
år har været økonomisk underprioriteret. I dag står lærerne dagligt med elever,
der tydeligt råber om hjælp, og som i de værste tilfælde bliver voldelige
overfor andre.
Som hovedstyrelsesmedlem deltager jeg på foreningens
tillidsrepræsentantuddannelser, hvor der ved hvert modul er indlagt en foreningspolitisk
dialog. Her har emnet omkring arbejdsrelateret vold været gennemgående.
Foreningen har netop gennemført totalundersøgelsen,
som vi laver hvert år. Her viser tallene, at 37 procent af lærerne og
børnehaveklasselederne i folkeskolen har været ramt af slag, skub, spark eller
spytklatter i løbet af det seneste år. For børnehaveklasselederne alene er
andelen hele 60 procent. Vi svigter folkeskolen og fællesskabet
Folkeskolen er en afgørende samfundsbærende institution, og
den skal støttes tilsvarende. Musiker og debattør Peter Bastian sagde engang:
"Den svage er alles ansvar, og den stærke er alles stolthed."
Det
betyder, at det er fællesskabet, der skaber forskellene, og som samfund er vi
ved at svigte dette fællesskab.
Flere vælger privatskolerne til, hvilket kræver, at vi som
samfund revurderer forventninger og krav. Vi skal spørge os selv, om vi måler
privatskolerne med samme standarder som de kommunale folkeskoler. For hvem
samler de børn op, privatskolerne afviser? Det gør folkeskolen, og det skal den
have rimelige betingelser for at kunne fortsætte med.
Det er nu, der skal handles
Den nye folkeskoleaftale tager et reelt opgør med folkeskolereformen,
men vi mangler stadig fundamentet, der skal sikre en styrkelse af den almene
velfærd.
Danmarks Lærerforenings budskab til politikerne er klart: Folkeskolen
har brug for massive investeringer! Derfor peger vi på, at kommunerne tager
hånd og fat på tiltag som:
- flere lærere om eleverne – og især via
co-teaching
- faste klasselærere, der kender eleverne og deres
familier
- tid til at opbygge relationer og stærke
fællesskaber mellem børnene
Her må vi ikke glemme de elever, som har brug for yderligere
støtte. Det er afgørende, at der sikres både økonomi til almenskolen, så den
ikke udhules af stigende udgifter til det specialiserede område, samtidig med,
at der er økonomi til de elever, der har brug for et specialtilbud.
Landets kommunalbestyrelser står ved en skillevej. Det er
nu, der skal laves varige og markante investeringer til folkeskolen.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk