”Først den ene vej og så den anden vej”. Sådan lyder det i en kendt børnesang, og samme sætning kan bruges om politikernes ønsker til at inkludere elever i almindelige skoleklasser.

I 2012 var 94,1 procent inkluderet i den almindelige undervisning i folkeskolen. Men dengang ville politikerne gerne have, at det var flere. 

Derfor blev der besluttet en målsætning om, at 96 procent af eleverne blev undervist i den almindelige undervisning. Men mange mistrivedes, og i 2016 skrottede politikerne målet. Siden er inklusionsgraden dalet. Sidste skoleår var den 93,4, altså lavere end da inklusion blev sat på dagsordenen i 2012. 

Nu skal flere inkluderes i normalklasser igen, lyder det fra KL på dagen, hvor det årlige Børn & Unge Topmøde bliver skudt i gang. Temaet for årets topmøde er ’Fællesskab som fundament’.

Op til topmødet har KL’s analysemagasin Momentum via Danmarks Statistik trukket tal, der viser, at knap halvdelen af de børn, der er i specialtilbud, er på offentlig forsørgelse 10 år efter, de går ud af 9. klasse. 22 procent er på førtidspension, 15 procent er på kontanthjælp, 8 procent er i fleksjob og 5 procent er på dagpenge.

”Det bekræfter, at vi lige nu taber en gruppe børn og unge, hvoraf mange ville kunne få andre liv, hvis vi var dygtigere til at understøtte dem undervejs”, lyder det i Momentum fra formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg og borgmester i Herlev, Thomas Gyldal Petersen. ”Selvfølgelig har en gruppe elever brug for specialtilbud, men for mange andre betyder det, vi skal have dem til at gå i den almene klasse. For det er altså den bedste ramme for at få flere muligheder”.

Inklusionsgraden toppede i 2015/2016 og 2016/2017 med 95,5 procent.

Skab nye rammer, før I flytter elever

Men selv om repræsentanter for både forældre og lærere er enige om, at nogle elever har bedre af at være i almindelige klasse, så maner de også til besindighed. 

Formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg advarer om, at man begynder at flytte børn for hurtigt.

”Det er bare vigtigt, at vi sørger for at få undervisningsmiljøer, der passer til dem, specialpædagogikken og tilliden fra forældrene på plads, inden de bliver flyttet ind i en almindelig klasse”, siger han til Momentum og peger på, hvordan det gik, da politikerne i 2012 besluttede, at 96 procent af eleverne skulle inkluderes i normalklasser.

”I flere år var ordet inklusion jo nærmest et skældsord, fordi de netop satte børnene i almenklasserne, før pengene og støtten var på plads. Mange mistrivedes, og både børnene og deres klassekammerater betalte prisen. Det har ført til en kulturel gæld, som vi skal arbejde med, hvis folkeskolen igen skal have plads til forskellighed”, lyder advarslen fra Rasmus Edelberg.

DLF: Almenklasser skal styrkes

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er ikke nervøs for, at KL's budskab om øget inklusion er en spareøvelse. Han mener, at KL har et andet budskab, end det som styrede den politiske inklusionsdagsorden i 2012.

”Jeg hører det noget anderledes denne gang. Vi har en fælles dagsorden, som er en bestræbelse på at styrke almenklassen. Det handler ikke om at presse eller flytte elever fra specialundervisning til almenklasse – det handler om, at vi skal kunne noget mere i almenklasserne. For lige nu bliver der flyttet rigtig meget økonomi ud af almenskolen til specialområdet. Det betyder, at vi hele tiden svækker den almindelige undervisning”, siger han til folkeskolen.dk. 

Han forstår dog godt, hvis nogle lærere er nervøse for KL’s budskab om at flere skal inkluderes i normalundervisningen.

”Når man lytter til KL, kan det lyde som om de vil nedlægge specialområdet. Men det er ikke det, jeg hører i partnerskabet Sammen om skolen, der taler vi om, at det er nødvendigt med investeringer i almenundervisningen”.

Gordon Ørskov Madsen er enig med Rasmus Edelberg i, at der skal ske en kæmpe omstilling, hvor man investerer i den almindelige folkeskole, hvis en større inklusionsgrad skal være en succes.

Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen understreger, at folkeskolen skal skrues anderledes sammen, have de rette kompetencer og tilstrækkeligt mange af dem, for at det kan lykkes.

”Det er vigtigt for mig at slå fast. For svaret ligger jo ikke bare i at bede skolerne om at løse en større opgave og rumme flere børn med særlige behov. Vi er nødt til at stille nogle rammer til rådighed, som gør, at vi kan lykkes med det”, siger han til Momentum.

KL’s Børn- & Unge Topmøde afholdes i dag og i morgen i Aalborg Kongres & Kultur Center med deltagelse af repræsentanter fra kommuner landet og en lang række interesseorganisationer.