Ingen ved, hvad fremtiden bringer, men intet tyder på, at hastigheden sættes ned. De fleste fremskrivninger peger tværtimod på, at arbejdsmarkedet i de kommende år vil være præget af stor omskiftelighed og ændringer, der går på tværs af eksisterende branchestrukturer og kvalifikationskrav. Hvem ved, i hvilken grad vores fagområde bliver påvirket?

Efteruddannelse er i øjeblikket det rene “vilde vesten”, og vi mangler indsigt i og overblik over de vilkår, som medlemmerne sendes på kompetenceudvikling og efteruddannelse med – hvis det da overhovedet sker. Meget af det foregår i det skjulte, er individualiseret og usolidarisk, finansieres ofte gennem stor egenbetaling af arbejdstiden og medfører et yderligere arbejdspres på kolleger.

I min verden har en fagforening et ansvar for at fastholde medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet. Her er efteruddannelse et centralt tema. Hvad vi imidlertid kan konstatere, er, at midlerne bliver stadigt færre, og vi har ganske lille eller ingen indflydelse på, hvordan de anvendes. Mange af vores medlemmer hungrer efter efteruddannelse i deres fag, men de bliver i stedet spist af med såkaldte skoleudviklingsprojekter og “one size fits all-kurser’, som ofte opleves mere afviklende end udviklende.

Efteruddannelse og tydeligere karriereveje kan styrke rekrutteringen til og fastholdelsen i og omkring folkeskolen og bidrage til overskud og gejst gennem et langt arbejdsliv samt et bedre arbejdsmiljø med motivation og engagement i faget.

Den helt store drøm er derfor, at vi som fagforening kan sikre vores medlemmer kontinuerlig, relevant efteruddannelse. Den drøm opfyldes ikke over en nat, men vi har som stand brug for at sætte gang i et fagligt, solidarisk generationsprojekt, der kan bidrage til vores professionsfællesskab og -udvikling, styrke vores standsposition og hæve vores anseelse. Jeg frydes ved tanken om, at mine kolleger om fem, ti eller tyve år har betydeligt bedre rettigheder i forhold til efteruddannelse, end min generation har haft.

Danmarks Lærerforening ønsker således at afsøge alle muligheder for at fremme adgangen til efteruddannelse i forhold til både finansiering og organisering, og her får vi brug for alle gode kræfter.