Skuer man tilbage over de seneste 30 år, er det, som om hvert tiår skal genopdage de store spørgsmål om motivation og læreprocesser, siger forskeren Karen Borgnakke i sin artikel "Motivationsskabende læringsmiljøer" i dette KvaN-nummer om motivation.

Derfor er det også en god idé, at KvaN bruger et helt nummer af tidsskriftet på begrebet. Ikke mindst i tider, hvor skolens indhold får stadig mere kanoniseret status, er det velgørende at blive mindet om, at hesten nok lader sig tvinge til truget - men ikke til at æde.

Tidsskriftets ti artikler spænder vidt og fremstår meget uensartede i baggrund og indhold, men det er til at leve med, fordi det er tidsskriftets form. KvaN-nummeret forsøger at samle tråde. At samle op.

Om end lidt unfair kan man fremhæve to af artiklerne som særligt interessante.

Helle Bjerresgaard - fra Professionshøjskolen Syd - skriver om nødvendigheden af lærerens dobbelte opmærksomhed, som hun kalder det: "Et fagligt stort repertoire giver overskud og sikkerhed, men gør ikke matematikeren til matematiklærer".

Det klassiske faglige overblik er kun den ene del. Den anden del er jo lærerens kommunikation og kontakt. "Lærerens dobbelte opmærksomhed handler om både at kunne se sig selv i stoffet og kunne iscenesætte stoffet, så det bliver tilgængeligt for eleverne som en passende forstyrrelse", siger Bjerresgaard. Banalt, måske. Men væsentligt at fastholde, også i aktuelle diskussioner om en akademisering af læreruddannelsen.

Samfundsforskeren Johannes Andersen fra Aalborg skriver rasende interessant om, hvordan børn og unges motivationsstruktur har ændret sig, og han beskriver, hvorfor væren i nuet og dermed også kommunikation er helt centrale elementer. Motivationelt vil vi være tilbøjelige til at søge og acceptere det mulige, fordi det er muligt. Vi vil opkobles. Og vi ønsker tilstedeværelse. Ikke for at opnå noget bestemt, noget bestemt målrettet. Men for at være på.