Et par år tog det at udarbejde læseplanen for natur/teknik på Karensmindeskolen i Støvring. Skolen blev kontaktet af University College Nordjylland, der tilbød et kursus i læseplaner som pilotprojekt.

»Når nogle kalder og tror, at vi kan bruges, så går vi med. Og ledelsen giver tid«, som Martin Sloth Andersen udtrykker det.

Det var i 2003. Undervejs er læseplanen blevet evalueret og revideret. Den fylder et par mapper og består af emner til natur/teknik-undervisningen på alle seks klassetrin. Bygget op efter Fælles Mål og med progression. Den beskriver emner til undervisningen, der er lister over de materialer, som skolen har, og ekskursionsmuligheder. Desuden har de en tilsvarende læseplan for 7. til 9. klasse i naturfagene - biologi, geografi, fysik/kemi.

»Natur/teknik-undervisningen bliver ikke bedre af, at vi har en samlet læseplan, men vi har en sikkerhed. Vi ved, at vi når alle emnerne«, siger Martin Sloth Andersen, der underviser i natur/teknik, geografi, biologi, matematik og historie.

»Og vi har et overblik over, hvad eleverne har været igennem«, supplerer Leif Andersen. Han underviser i fysik, natur/teknik på mellemtrinnet, biologi og musik.

De fortæller, at der kom meget forskellige resultater ud af læseplanskurset. Lærerne fra de deltagende skoler greb arbejdet an på forskellige måder.

Læseplanen er en hjælp

Marie Brøner er nyuddannet lærer og kom til Karensmindeskolen sidste år. Hun underviser i natur/teknik, biologi, dansk, kristendom og hjemkundskab.

»Læseplanen har været en stor hjælp for mig. Jeg ved, hvilke emner 1. og 3. klasse har været igennem, og det er planlagt, hvilke emner jeg skal igennem i mine klasser«, siger hun.

»Men der er ingen formler. Jeg har stadig frie tøjler inden for emnet. Og jeg er jo alligevel bundet op på Fælles Mål«.

Marie Brøner synes, det er rart, at hun kan se, hvilke materialer skolen har, og hun fremhæver læseplanens opbygning med mindmaps. Dem bruger de tre lærere mest. De pointerer, at læseplanen ikke fortæller, hvad man skal lave med 4. klasse i et bestemt emne i en bestemt lektion. Så stram må den ikke være.

»Enhver plans negative side er, at man føler sig tvunget til at følge den«, siger Martin Sloth Andersen.

»Der er da kolleger, der synes, læseplanen fylder for meget«.

De tre lærere fortæller, at de ofte selv udarbejder materialer til undervisningen, og de bruger også hinandens materialer.

»Det handler om at hugge, stjæle og lade sig inspirere af hinanden«, siger Martin Sloth Andersen.

»Vi skal ikke kopiere hinanden. Jeg skal som lærer være verdens bedste Martin, ligesom Leif skal være verdens bedste Leif«.

De fortæller, at naturfagene kræver meget. Både en stærk faglighed og en grundig forberedelse.

»Det er vigtigt, at natur/teknik ikke står alene. Jeg har stor glæde af at have samme klasse i matematik. Jeg kan strukturere længere forløb, og jeg har mulighed for bedre relationer med eleverne. Relationen mellem lærer og elev er meget vigtig. Det samme er lærerens oplagthed og faglige indsigt. Når en elev kommer med en sten med et fossil, skal man kunne gribe det og lave undervisning på det«, siger Martin Sloth Andersen.

Holder det faglige niveau oppe

Læseplanen har givet et godt samarbejde. Lærerne forbereder sig indimellem sammen.

»Læseplanen betyder jo ikke, at jeg ikke skal forberede mig. Selv om jeg har en grundbog, skal jeg planlægge forløbet«, siger Marie Brøner.

»Natur/teknik kræver meget forberedelse, men læseplanen er med til at holde det faglige niveau oppe«, mener Leif Andersen.

»Det betyder også, at faget natur/teknik tages alvorligt her. Som skole ligger vi stærkt på naturfagsområdet. Vi sikrer en forankring af faget«, siger skoleleder Ole Corneliussen. Og natur/teknik-lærerne bliver på faget i mange år på Karensmindeskolen.

hl@dlf.org