Bogen henvender sig til historielærere, lærerstuderende og andre, der beskæftiger sig med historieformidling. Perfekt, da bogens undertitel netop er "Mellem teori og praksis". Man kan altså som studerende have de overordnede teoretiske/filosofiske tanker i baghovedet, inden man banker på døren til virkeligheden. Lad denne bog være "grundbogen", indtil nye og uforudsete holdninger og teorier kommer på banen.

Og bliv ikke forskrækket. Selvom titlen kunne tyde på tørre, teoretiske overvejelser, rummer bogen absolut anvendelige, indbydende og let tilgængelige overvejelser, man kan gøre sig, før man tilrettelægger sine undervisningsforløb. Mon ikke de fleste lærere ude i marken skimmer de fagdidaktiske overvejelser og søger hurtigt hen mod det taktisk anvendelige.

De to forfattere har foretaget et grundigt stykke arbejde, og ikke mindst Jens Aage Poulsen må siges at have fingeren på pulsen, når man tænker på hans egen produktion af historiebøger til undervisningen. Kongerækkernes tid er forbi i den moderne historieundervisning. Tilsvarende er det et ufravigeligt krav, at perspektiveringen prioriteres højt. Indimellem ser man desværre kun den ene side af perspektiveringen, nemlig den nutidige. Den historiske perspektivering må siges at have en ikke uvæsentlig betydning, idet begivenhederne og udviklingen jo hænger sammen.

Bogen består af tre dele, hvor første del behandler historie som et grundvilkår for mennesker, historie som fag, og hvordan dets sigte og indhold har ændret sig i tidens løb. Anden del gør rede for, hvordan elever forstår historie, og hvordan man kan organisere stoffet og tilrettelægge undervisningen. Tredje del drøfter eksempler på læremidler i faget og giver ideer til, hvordan de kan bruges.

Og man kommer hele vejen rundt. Gennem 21 præcist formulerede og inspirerende kapitler bliver læseren - læreren - kyndigt orienteret om alt, der har større eller mindre påvirkning på en historielærers didaktiske overvejelser. Her er klart inspirerende indgange til undervisningsforløb, museumsbesøg, fortælling og rollespil og overvejelser i forbindelse med afgangsprøven i historie.

Fortællingen i historie skal ikke underkendes. Det er, som når en arkæolog finder et potteskår og overvejer, hvordan krukken mon har set ud. Historie er ikke blot at give eleverne "en på opleveren" leveret af den kyndige og inspirerende lærer, men snarere at være udgangspunktet for selv at indhente oplysninger fra forskellige kilder, men sandelig også bearbejde, reflektere og sætte disse oplysninger ind i en større kontekst ud fra devisen "du skal tænke selv!"

Der er i de senere år lagt vægt på at aktivere eleverne ved museumsbesøg. Mange museer understreger netop, at det gælder om at ”komme ud af huset og ind på museerne”, man skal være aktiv ved et museumsbesøg med en kombination af det visuelle, det teoretiske og det praktiske, hvor der er aktivitet på flere niveauer. Bogen nævner som et absolut konkret og anvendeligt eksempel: Hvorfor har museet valgt at udstille gafler som noget særligt fra 1600-tallet?

En lille kritik lyder på, at bogen ikke sondrer mellem "problemstilling" og "problemformulering". Mange elever har haft og har svært ved at skelne mellem disse to begreber, hvor man tidligere for eksempel klart definerede, at en problemstilling kunne lyde: Hvorfor er der ikke fuld ligeløn på arbejdsmarkedet? Og en problemformulering dertil kunne lyde: Det undrer mig, at der ikke er fuld ligeløn i det danske samfund, hvor alle er lige for loven, og hvor menneskerettighederne overholdes.

Men det skal ikke være en grund til ikke at lade bogen ligge fremme, så den kan bruges flittigt.