Anmeldelse
It-didaktisk design
It-didaktisk design er mere relevant end nogensinde
Overvejende letlæselig bog rammer studerende og lærere, der er nye i feltet it-didaktisk design. Bogen virker som et opgør med det, forfatterne beskriver som nedarvede praksisformer, der ikke i høj grad understøtter elevernes selvstændighed.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Bogens primære tema er, hvordan vi stilladserer undervisningen, så elever tager mere ejerskab over deres læreprocesser ved at arbejde som didaktiske designere. Det er tydeligt, at forfatterne har et dybt kendskab til netop dette, idet der er mange referencer til egne tidligere værker. I bogen introduceres LEDD-modellen, som er et forsøg på at udvide lærernes didaktiske repertoirer og anvendelse af digital teknologi mere reflekteret i undervisningen. Modellen lægger op til læreprocesser, hvor grundideen er, at både lærere og elever er didaktiske designere.
Fakta:
Titel: It-didaktisk design
Forfatter: Karin Tweddell Levinsen, Birgitte Holm Sørensen
Pris: 199
Sider: 144
Forlag: Frydenlund
Ud over det gennemgående fokus på LEDD-modellen er der specielt to interessante analyser i bogen. For eksempel opstillingen af de to strømninger (konvergenser), der har domineret feltet de sidste 60 år. Her formår forfatterne at indkapsle de tendenser, der på skift har været populære på det digitalteknologiske område. Denne historiske fremstilling bidrager til en større forståelse af, hvilken ”skole” man selv er rundet af.
Ligeledes er jeg begejstret for begrebsudredningerne, der er beskrevet i kapitlet om at udvælge læringsresurser og digital teknologi. Her bliver det tydeligt, at i diskussionerne om teknologi bruges der mange termer, som ofte dækker over det samme. Her formår forfatterne at give et brugbart view til at skille skæg fra snot i diskussionerne om teknologi i undervisningen.
Det nye fagområde i folkeskolen teknologiforståelse bliver også belyst flere steder i bogen. Her savner jeg dog flere nuancer på fagområdets indtog i folkeskolen. Hvordan undgår vi for eksempel at reproducere de nedarvede praksisformer i det nye område? Hvorfor hedder det teknologiforståelse, når der mere lægges op til en slags handleevne?
Bogen er skrevet før covid-19, hvilket naturligvis betyder, at den medierede undervisning (distanceundervisning) ikke er tydeligt omdrejningspunkt i bogen. Det savner jeg nogle analyser af, og eksempler på it-didaktisk design, når undervisningen er helt medieret. Denne vinkel er jeg sikker på, at de to forfattere har viden om og sikkert er sultne efter at gøre noget ved. Bare en lille opfordring.
