Læseindlæring og håndskrift

I mange år er der jævnligt blevet skrevet indlæg i aviser og fagblade for at overbevise lærere og ministre om, at det er vigtigt at lade skriveprocessen være en væsentlig bestanddel af læseindlæringen i skolens første klasser. Vi er to lærere, der for en del år siden gentagne gange anvendte Inger la Cours system, Makkerbogen. Teorien bag dette system er, at indlæring af sammenhængende håndskrift er et vigtigt middel til læseindlæring, og at skrivning, læsning og matematik kan gå hånd i hånd og understøtte hinanden.

Vi vil gerne komme med vores erfaringer fra praksis angående denne start på læseindlæring, især da vi bliver mere og mere overbevist om, at den rigtige anvendelse af skrivning hjælper de børn, der risikerer at blive dårlige læsere.

I Makkerbogsystemet blev sammenhængende håndskrift brugt som middel til læseindlæring, og desuden blev undervisningen i matematik og læsning i de små klasser koblet sammen, hvilket viste sig at være godt for begge fag. Lektor i matematik Jørgen Ole Knudsen  forfattede  ”Makkerbogen” sammen med Inger la Cour. Titlen dækkede også over, at eleverne for det meste arbejdede i makkerpar.

Vores erfaring med makkerarbejdet var, at det udviklede både selvstændighed og selvtillid hos eleverne. Vi gjorde os stor umage med at danne makkerparrene, så eleverne passede godt sammen og kunne fungere. Ofte satte vi en dreng sammen med en pige. En fagligt stærk elev kunne blive sat sammen med en mindre stærk. Dette gjorde, at makkerparret kunne arbejde selvstændigt og løse de fleste opgaver ved egen hjælp. Eleverne fik derved oplevelsen af at kunne selv.

Når eleverne begynder i skolen, er de meget motiverede for at lære en masse. Så motivationen er der - den skal bare ikke ødelægges. Arbejdet med "Makkerbogen" bevirkede, at eleverne gik hjem hver dag med en succesoplevelse - de var bevidste om, at de havde lært noget nyt, og det havde været hyggeligt at arbejde sammen med en kammerat.

Makkerbogsystemet var struktureret sådan, at der var helhed i dagen. Vi planlagde et forløb for hver dag. Forløbet dækkede hele dagen. Heri indgik de fleste fag, i hvert fald dansk og matematik, og på den måde støttede fagene hinanden. Dagsforløbene havde en fast struktur, som eleverne hurtigt blev fortrolige med. Hyppige skift mellem teori og praksis, motoriske indslag og konkrete materialer indgik i alle dagsforløb. På den måde blev dagsforløbene meget varierede. 

De lidt usikre, fagligt svage elever havde i høj grad gavn af dagenes faste struktur, som gav et fint arbejdsmiljø for hele klassen. Det faktum, at eleverne kendte de daglige rutiner, samt selve makkerarbejdet, betød, at der var en høj grad af ro i klassen.

Det vigtige i bogstavindlæringsprocessen var, at eleverne lærte at skrive bogstaverne med håndskrift, samtidig med at de lærte de trykte bogstavers form - lærte at læse bogstaverne. Der var ikke tale om ”skønskrift”, men om en motorisk indlæring af det aktuelle bogstavs skrevne form. Ved at arbejde på den måde blev de bevidst om, hvad de så. Bogstaverne blev "skrevet" i luften med store armbevægelser (god motorisk træning), på tavle og først til sidst på papir uden linjer. Alle resultater blev rost! Bogstaverne blev derefter fundet bag i bogen, klippet ud og limet ind. Til sidst fik alle som opgave at tegne noget, der begyndte med det pågældende bogstav. De indlærte bogstaver blev hver dag trænet ved hjælp af en bogstavsang.

Når eleverne skrev af fra trykt tekst, kunne de ikke bare skrive af. De måtte omsætte de trykte bogstaver til håndskrift, og dermed fik de hele tiden opgaver i at identificere hvert enkelt bogstav. Resultatet var, at alle blev sikre i at kende bogstaverne før jul.

Både i dansk og matematik indgik mange spil og konkrete materialer. Dette var motiverende og sjovt. Dansk og matematik understøttede hinanden. Det betød, at bogstaver blev talt op, og matematikopgaver blev læst. Nogle dage blev vægten lagt på ny matematik - andre dage på et nyt bogstav. Det var også godt for os lærere at kende elevernes standpunkt i flere fag.

Forældrene blev inden starten informeret om skrivningens funktion i forbindelse med bogstav- og læseindlæringen. De var lidt skeptiske, fordi de troede, at eleverne skulle lære "skønskrift”. Vi forklarede, at  den enkelte elevs skrift efterhånden ville blive personligt præget - det var ikke meningen, at den gammeldags skriveundervisning skulle vende tilbage.

Det var også nyt for dem, at matematik og dansk blev "blandet". Vi tydeliggjorde vores forventninger til forældrene og bad dem om at henvende sig til os, hvis de blev usikre på noget. Hver uge skrev vi et forældrebrev, hvor vi fortalte om ugens program. En elevtegning var med i hvert brev.

Det var en lettelse for os lærere at arbejde som makkere og sparringspartnere. Den meget præcise og konkrete lærervejledning med masser af gode ideer at tage af var også en god hjælp. Den detaljerede lærervejledning var en kæmpestor støtte, og det vil den også være for uerfarne lærere.

Vores erfaring med "Makkerbogen" var utrolig positiv. Eleverne var glade for undervisningen og bøgerne, og de fik en virkelig grundig start på deres læseudvikling. Med den teknologiske udvikling, der siden er sket, er det for os meget vigtigt at understrege, hvor vigtigt det er, at håndskriften igen kommer i fokus i starten af skoleforløbet. Ikke for at lære at skrive en bestemt håndskrift, men for at lære at læse. Den fører til et meget grundigere kendskab både til bogstaverne og senere til ordenes opbygning i stavelser.

Makkerbogsystemet ville - efter en redigering og modernisering - være en kæmpe gevinst for lærere og elever i vor tids 0.-klasser.

Lisbeth Gram Holdum og Lene Norrild

Pensionerede folkeskolelærere