'Årets Elevvenlige Kommune' har årligt en skolebyrådsdag, hvor elever fordeler 100.000 kommunale kroner.

Furesø Kommune hædret for elevdemokrati

Flere års arbejde med elevdemokrati og involvering af eleverne betyder, at Furesø Kommune i år vinder Danske Skoleelevers pris som ’Årets Elevvenlige Kommune’.

Offentliggjort

ELEVVENLIGE KOMMUNER

  • Elevvenlig Kommune er et samarbejde, som 45 af landets 98kommuner har indgået med Danske Skoleelever.
  • Her forpligter de sig blandt andet til at orientere oginvolvere fælleselevrådet i arbejdet med det skolepolitiske område,at politiske repræsentanter fra kommunen deltager på etfælleselevrådsmøde samt at hjælpe fælleselevrådet godt i gang medderes arbejde.
  • Et fælleselevråd består af repræsentanter fra alle kommunenselevråd.

Kilde: Furesø Kommune

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Furesø er af Danske Skoleelever udpeget som 'Årets Elevvenlige Kommune'. 

Den nordsjællandske kommune bliver fremhævet for at arbejde særligt med elevdemokratiet og for at involvere eleverne i kommunens udvikling.

"Vi bygger Furesø på stærke fællesskaber og afsøger derfor også hele tiden nye muligheder for at inddrage vores borgere", siger borgmester Ole Bondo Christensen (S) i  en pressemeddelelse fra Furesø Kommune.

"Furesøs elevråd har spillet sig selv på banen og vist, hvordan vi sætter handling bag 'overordnede' mål som FN's verdensmål. Frem mod 2030 vil vi gøre det endnu mere attraktivt at blive ung her i Furesø, og derfor glæder titlen som 'elevvenlig kommune' mig virkelig. Med den i hånden kan vi fortælle vores børn og unge, at deres mening betyder noget og kan flytte noget".

En kommune man kan lære af

I udvælgelsen af Furesø som vinderkommunen peger Danske Skoleelever blandt andet på, at fælleselevrådet i Furesø er mangfoldigt sammensat, og at fælleselevrådet bliver involveret i beslutninger.

"Det gør mig glad, hver eneste gang kommuner gør en indsats for at styrke elevdemokratiet. Det er det, vi arbejder for hver eneste dag. I Furesø har de gang i rigtig mange gode initiativer, som jeg ville ønske, at flere kommuner tog ved lære af. Jeg er fascineret af, hvordan man involverer elever i fordelingen af nogle af kommunens midler - og så har kommunen bare et ekstraordinært godt samarbejde med fælleselevrådet", siger Danske Skoleelevers afgående formand, Thea Enevoldsen, i pressemeddelelsen.

Midlertidigt formandskab klar i Danske Skoleelever

Danske Skoleelever fremhæver også kommunens skolebyrådsdag. Her får eleverne nemlig lov til at fordele 100.000 kroner fra kommunekassen - i 2019 gik pengene til projekter møntet på FN's Verdensmål om at mindske ulighed.

Siden 2008 er årets mest elevvenlige kommune blevet udpeget herhjemme. København og Ballerup Kommune har vundet to gange.

Odense, Rudersdal, Esbjerg og Vejle var alle med i opløbet til at vinde dette års Elevvenlige Kommune.

2019: Danske Skoleelever kårer Randers til mest elevvenlige kommune