Anmeldelse

Løb fra livet

Lars Daneskovs roman, Natløber, tager fat i et evigt (desværre) aktuelt tema: mobning. Romanen forklarer nænsomt, hvad der er på færde i de svære relationer i en folkeskoleklasse. Der er ingen voldsomme hændelser, bare helt almindelige, fortvivlende mønstre, som griber læseren om hjertet.

Fakta

Natløber

Forfatter: Lars Daneskov

239,95 kroner

196 sider

Forlag: Gutkind

"Lad mig komme væk herfra. Bare væk. Væk fra alt det jeg ikke forstår, alt det der gør ondt."

Malthe, hovedpersonen i Lars Daneskovs roman Natløber, vil bare væk.

"Lad mig gøre noget, så de fatter, at de tager fejl. Så de fatter, at de er urimelige, modbydelige, at de gør mig ondt. Lad mig gøre noget".

Malthe vil have verden til at forstå og til at vise omsorg. Han bor med sin helt almindelige middelklassefamilie. Der er omsorg og forståelse, hyggelige, upåfaldende aktiviteter – og almindeligt irriterende og passende interesse fra forældrene. Malthes familie har solide værdier, og hans mor gør, hvad hun kan for at skubbe Malthe i armene på den nye dreng i klassen, som har brug for en ven.

Det lykkes tilsyneladende. Oliver, den nye dreng, og Malthe bliver venner. Daneskov formår at beskrive den kluntede relation mellem to drenge, der ganske vist befinder sig på det samme værelse og kigger på den samme computer, men som ikke spiller sammen – en lille nagende fornemmelse af venskabsfiasko gnaver. Men så vender det. Oliver og Malthe samles om at tale om de andre. Bagtalelse og negativt fællesskab danner grunden for deres venskab. Pay off’et på den lille tvivl om venskabets holdbarhed, som det skrøbelige grundlag planter hos læseren, kommer snigende.

Pludselig skifter alliancerne, Malthe inviteres ikke længere med til spilleaftner, bliver ikke længere inddraget i samtaler. Skubbes langsomt og effektivt ud i den frændeløse kulde. Der er ingen forklaring på, hvorfor det sker. Malthe kan blot følge de andre kammeraters samvær på sociale medier.

Malthe gør ikke noget. Taler ikke med nogen. Han lulles blot længere og længere ind i ensomheden og frustrationen. Daneskov lægger små spor ud til fri fortolkning. Er det Olivers forældres skilsmisse, er det Malthes faglige overskud, er det…

Måske er der en forklaring. Måske svigter de voksne. Kulden omkring Malthe bliver til en fortvivlelse hos læseren. Hvorfor er der ingen der gør noget? Hvorfor beder Malthe ikke om hjælp? Svarene er indlysende. Hvad skal Malthe gøre? At bede om hjælp gør sandsynligvis det hele værre. Hvad skal de voksne gøre, når de ikke ved, hvad der foregår?

Oliver er en mester i den stille mobning. Han presser Malthe til at lave lektier for sig. Han sidder som edderkoppen midt i nettet og styrer relationerne i drengegruppen. Han knytter sig ikke – men han knytter nettet stramt om sit lille hof.

Kulminationen sker, da klassen er på lejrskole. Pludselig inviteres Malthe med i gruppen omkring Oliver, da de skal på natløb. En forsigtig optimisme bereder sig. Men invitationen har grumme intentioner: natløbet bliver en kærkommen ramme om intensiveringen af mobningen af Malthe, som får nok. Han løber væk. Væk fra det han ikke forstår. Væk fra det som gør ondt. Hele tiden optændt af et ønske om, at nogen får øje på, hvad der sker, øje på, at han er væk. Håber, at nogen kommer til at savne ham, at nogen efterlyser ham.

Det lykkes Malthe at slippe væk. Det lykkes ham at blive fundet. Men romanen giver ingen forløsning og sammen med den underdramatiske fortælling er det en virksom cocktail. Natløber betjener sig ikke af voldsomheder. De modbydeligheder Malthe oplever er helt almindelige, tenderende til det uoriginale, men netop derfor så hjerteskærende. Romanen giver rig mulighed for at tale om relevante temaer: gode relationer, sociale mediers indflydelse, mobning, teenageudfordringer – og fortællingen kalder på en ansvarlig refleksion og grundig samtale om, hvordan vi behandler hinanden.