Bogen fortæller om TV's spæde start og behandler tre forskellige overgenrer fiktion, fakta og ludiske genrer. Udvælgelsen af arbejdsområderne er god, fordi kendskabet til netop disse tre overgenrer ruster eleverne til at arbejde med stort set hvad som helst, som TV-mediet præsenterer.

Fakta:

TV

Forfatter: Katja Gottlieb

230 kroner

80 sider

Dansklærerforeningens Forlag

Det er ikke nogen let opgave at sætte sig for at lave en god introduktion til TV-mediets enorme udbud, især fordi mediet har ændret sig gevaldigt inden for de senere år. Bogen tager udviklingen alvorligt og fortæller eleverne om tidligere tiders tv-kigger-vaner for derefter at bede dem beskrive deres egne og deres families vaner, så de kan sammenligne og dermed få en fornemmelse for udviklingen alene på seer-fronten. Det er en god ide at tage den del med, når man skal arbejde med TV-mediet. Modtagerens forhold til mediet spiller en kæmpe rolle for indholdet, hvilket bogen også understreger.

Bogens layout er overskueligt med meget korte tekster, mange bokse i forskellige farver og indramninger og velvalgte illustrationer.

Der ligger utvivlsomt gode intentioner og mange gode overvejelser bag udgivelsen, men det er ikke helt nok. Målgruppen er 7. til 10. klasse, men sproget - især i begyndelsen - virker overforenklet og passer bedre til yngre elever: ” Har I et fjernsyn hjemme hos dig? Ser du tv på det?” virker barnligt, når man har elever der er godt på vej eller allerede midt i teenagelivet som materialets målgruppe.

Tilgangen til arbejdet med de forskellige overgenrer og temaer er uigennemskuelig. Nogle steder er den meget enkelt og nærmest snakkende. Der er mange hvad-synes-du-selv-spørgsmål, som måske ikke er det, som en underviser har mest brug for inspiration til i udskolingen. Der er fine eksempler på fagtermer, som er forklaret hurtigt og enkelt: Den direkte henvendelse bliver forklaret med en enkel faktaboks med mange eksempler, og så vender materialet ellers tilbage til termen flere gange med flere gode eksempler og nuancering af begrebet. Men der er også eksempler på noget, der ligner uigennemtænkte eller hurtigt nedfældede forslag til arbejdsmetoder: ”Hvilken model er nyheden bygget op efter? Se på Nyhedskriterierne (!) eller hey-you-see-so-modellen”. Sidst jeg tjekkede handlede nyhedskriterierne ikke om nyhedens struktur, men om dens berettigelse.

Der er opfordring til at se mange forskellige - og let tilgængelige - tv-udsendelser. De forskellige udsendelser er meget forskellige både hvad angår genre og alder (altså udsendelsens alder) og det er befriende, at der ikke er nogen angst for også at beskæftige sig med ældre udsendelser. Det handler om et historisk perspektiv, bevares, men det handler også om at få øje på kvaliteten og særkenderne ved netop den valgte udsendelse. Materialet formår at præsentere gamle kendinge som Matador og endda Huset på Christianshavn uden en ironisk distance - samtidig med at det præsenterer noget af det nyeste seriefiktion, for eksempel NRKs serie Buksemyndig fra 2018. Tak for det.

Så ja, der er inspiration og ideer at hente, men materialet efterlader alligevel en flad fornemmelse, fordi der er for mange lette løsninger og for få gode solide ideer til undervisningen.