Under ramadan er der ingen mad før aftensmåltidet ikbar, som først kommer på bordet, når solen er gået ned.

Lærere: Ramadan påvirker ikke vores undervisning

Lærere behøver ikke undervise særskilt i islam under ramadanen eller ændre på deres undervisningsplaner på grund af den muslimske højtid, mener to erfarne lærere. Men små praktiske hensyn til eleverne kan man sagtens tage.

Publiceret

Den 1. april ønskede Bavnehøj Skoles leder god ramadan til alle inde på Aula. Men det er ikke sådan, at skolens lærere skal undervise i islam lige nu, fordi det er ramadan.

Rent undervisningsmæssigt tager Bavnehøj Skole i København ikke særlige hensyn til den muslimske højtid, der i år varer indtil 1. maj. Og det skal skolen da heller ikke gøre, mener lærer Monica Edelmann, som er koordinator for skolens modtageklasser i udskolingen med mange muslimske elever.

”Ramadanen er ikke en del af undervisningsstoffet lige nu, for den danske folkeskole er ikke en religiøs skole, og derfor skal skolen ikke underlægge sig religiøse handlinger. Men vi skal behandle højtiden med respekt og tage nogle praktiske hensyn til eleverne, hvis det er nødvendigt”, siger Monica Edelmann.

Hvis man i sin årsplan ved, at man på et givet tidspunkt skal undervise i islam, og gerne vil inddrage ramadan, er det helt relevant at gøre det op til højtiden eller i forbindelse med den, pointerer Monica Edelmann. Men ikke som et tilbagevendende forløb hvert år.

Underviser jo heller ikke i vikingetiden hvert år

”Vores undervisning tager afsæt i kompetencemålene i faget kristendomskundskab, så vi skal ikke undervise i islam hvert år under ramadan, lige som vi heller ikke underviser i vikingetiden hvert år i faget historie”, siger Monica Edelmann.

Hun underviser i dansk som andetsprog. Bavnehøj Skole i København har tre modtageklasser i udskolingen, og ud over at være koordinator for modtageklasserne, underviser Monica Edelmann også en 9. modtageklasse i dansk samt er udslusningslærer for de elever, der bliver udsluset til de almene klasser.

Ramadanen betyder, at flere elever i udskolingen faster i dagtimerne. Det er forskelligt fra familie til familie, hvordan og hvor meget eleverne faster, men det er alligevel noget, som skolen indtænker i sin planlægning. For eksempel ligger skolens påskefrokost for udskolingen altid den sidste fredag op til påskeferien. I år faldt dette sammen med starten på ramadanen, og det fik lærerne til at ændre datoen:

”Min tilgang er, at alle skal kunne være med, og derfor valgte jeg at afholde påskefrokosten fredag den 1. april, dagen før ramadanen startede. Det synes jeg er en god og praktisk løsning, som gør at vi alle kan være sammen”.

På Byskovskolen i Ringsted, hvor Maria Roneklindt er lærer i udskolingen, gør man heller ikke noget særligt ud af undervisningen i religion under ramadan-måneden. Hun gik selv på barsel før påske, og havde i den anledning hjemmebagt kage med til klassen. Også selv om halvdelen af hendes klasse består af muslimske elever, som faster i mere eller mindre grad.

Maria Roneklindt skrev på forhånd til sine elever, at de var velkomne til at tage et stykke kage med hjem til senere, men hendes elever ønsker ikke særbehandling.

”De sagde til mig, at jeg ikke skulle tage hensyn til dem. Det kan nemt opleves lidt for påtaget, tror jeg. Og det er faktisk som om, at de føler sig lidt sejere, når de kan modstå en lækker kage”, fortæller Maria Roneklindt.

Overvejede du at lade være med at have kage med?

”Slet ikke. Jeg tror også, at eleverne ville synes, det var vildt mærkeligt, hvis jeg ikke delte ud, for det er en tradition i skolen, at vi deler noget spiseligt ud, og det skal vi ikke ændre på grund af en religiøs højtid”, siger Maria Roneklindt.

Hun underviser primært i engelsk, dansk og kristendomskundskab i udskolingen, og hendes undervisning bliver ikke tilpasset den muslimske højtid.

”Det er et valg, jeg har taget. I min klasse er næsten halvdelen muslimer, og jeg har en oplevelse af, at de gerne vil have ramadanen for sig selv og ikke vil have, at det skal fylde i undervisningen. Eleverne fortæller om deres højtid, og vi taler om det i klassen, men det indgår ikke i min undervisning”, siger Maria Roneklindt.

Det har stor betydning for hende, at hun som lærer i udskolingen kan gå i direkte dialog med sine muslimske elever, hvis der skulle være nogle nødvendige hensyn at tage. På samme måde som man tager hensyn til alle mulige andre faktorer blandt eleverne.

”Vi skal ikke tage hensyn på grund af religion, men vi tager jo altid nogle hensyn, som ikke er skrevet ind i en undervisningsplan. Hvis en elev har et skadet knæ, får eleven jo også nogle andre øvelser i idræt end de andre”.

Samme praktiske tilgang har man på Bavnehøjskolen i København. Skolens årlige fodboldturnering samt skolens årlige gallafest for udskolingen med lancierdans og pizzaer bliver således planlagt, så de ikke falder sammen med fastemåneden.

”Når det ikke gør en forskel for os, kan vi lige så godt styre uden om. Det handler ikke om at underlægge sig religiøse dogmer, men om at finde en praktisk løsning, fordi vi gerne vil have alle eleverne med”, siger lærer og koordinator Monica Edelmann.

På en skole med en mangfoldig elevgruppe må man finde praktiske og pragmatiske løsninger hen ad vejen, for det er den måde, det flerkulturelle møde fungerer bedst, pointerer Monica Edelmann.

Maria Roneklindt fra Byskovskolen i Ringsted har været lærer i omkring 13 år, og synes generelt, at ramadanen fylder ganske lidt på skolen. Både blandt eleverne og i lærergruppen. En enkelt gang er hun dog blevet lidt provokeret. Til sin egen overraskelse.

Klassen var i gang med et musikemne i engelskundervisningen og skulle lytte til en sang. En muslimsk elev skrev til Maria Roneklindt, at hun ikke kunne lytte til musik under ramadan.

”Det havde jeg aldrig oplevet før. Først blev lidt irriteret over, at det skulle påvirke min undervisning, men jeg kom frem til, at hun bare kunne få teksten til sangen, mens de andre hørte sangen. Man kan godt lige stoppe op og reflektere over, hvor vigtigt det er, og så finde en praktisk løsning, som er lige så god”, siger Maria Roneklindt.

Havde emneopgaven været en del af afgangsprøven eller en fremlæggelse, havde hun nok være lidt mere striks, men i den pågældende undervisningssituation var det ikke vigtigt.