Fakta:

Maddison & Jagten på det levende liv

Forfatter:  Stine Bjørk Brøndum

150 kroner

152 sider

Forlaget Rød Panda

 ”Lukas stivnede. Han stod på trappetrinnet og stirrede på kattelemmen, der blafrede frem og tilbage i pendulfart. Sådan gjorde den kun, når nogen netop havde lukket hoveddøren.

Havde der været nogen i huset? Eller var der nogen nu?”

Sådan begynder romanen ”Maddison & Jagten på det levende liv”. Det er forfatteren Stine Bjørk Brøndums første udgivelse og det er en roman, der har en særlig (danskfaglig) historie.

Dansklærere giver jo ofte eleverne skriveopgaver, der skal give eleverne indblik i de respektive genrer. En klassisk og ofte benyttet skriveopgave har været med afsæt i terningspil, hvor man som elev har fået en række benspænd, alt sammen givet ud fra terningkastets tilfældighed. Sådan en opgave fik Stine Bjørk Brøndum som tiårig, da hun gik i fjerde klasse på Rosenvangskolen.

Det blev til en bog om en rød sodavand og den fiktiv figur Maddison. Stilen gemte hun, og når man ser denne gamle skolestil, så må man konstatere, at Stine Bjørk Brøndum som 10-årig var en elev, der skrev meget og omhyggeligt på sin skrivemaskine.

Femogtyve år senere har Stine Bjørk Brøndum nu skrevet videre på fortællingen om Maddison. En fiktiv fortælling med magi, fantastiske elementer og med en reference til forfatterens morfar, der døde efter et alvorligt sygdomsforløb.

Romanen trækker på mange af morfarens fortællinger, men det er også en børnebog, der kan give anledning til at tale om døden. Stine Bjørk Brøndum siger selv: ”Jeg håber, at man måske på en eller anden måde kan afmystificere det her med døden. Og at den åbner op for en god snak. At det giver et udgangspunkt for at kunne tale med sine børn om det, uden at det er noget, hvor de skal gå og være vildt bange og frygte det. For det er virkelig svært at tænke på, at alle skal dø. Men det er en uundgåelig del af livet.”

Fortællingen har den klassiske fantasy-opbygning. Man går fra en realverden ind i en fantasy-verden og så skifter fortællingen mellem de to verdener. Lukas er hovedpersonen, hans forældre er (naturligvis) travle karrieremennesker, der rejser og arbejder meget. Heldigvis kan morfaren være der, så Lukas ikke er helt alene, men morfaren bliver syg, Lukas bliver alene, men Maddison er der.

Det er en børnebog, men det er en bog, der først og fremmest egner sig til oplæsning. Den er inddelt i tolv kapitler på ti-tolv sider. Hvert kapitel indledes med en illustreret side og en kort overskrift: ”Kapitel 10. Hvori morfar ikke lever længere.”

Det er en bog, man kan bruge som oplæsning i madpakkespisningstiden i 1. til 3. klasse. Og så er det en fin historie, der gemmer sig bag tilblivelsen.

P.S: Moralen er: Når andre mindes én, så får man evigt liv. Det er her, fortællingen lever for evigt og hvor fortællingen betyder, at vi lever evigt, hvis der fortælles om os.