Anmeldelse:

Langhåret, men øjenåbnende bog om teknologiforståelse i folkeskolen

Teknologiforståelse, digital dannelse, datalogisk tænkning, computational empowerment med flere er alle begreber, der forsøger at være toneangivende i debatten om de teknologiske muligheder og udfordringer. Har vi virkelig brug for et nyt begreb, tænkte jeg da jeg modtog 'Teknologisk Literacy' med posten. Men bogen er god.

Offentliggjort

Fakta:

Teknologisk literacy

Forfattere: Johannes Fibiger og Uffe Lyngdal Sørensen

331, 25 kroner

216 sider

Forlag: Dafolo

'Teknologisk literacy' er en til tider tung akademisk bog, der har en forkærlighed for svære begreber og krøllede sætninger. Det til trods lykkedes bogen med at sætte gang i de yderste hårsække og introducere interessante vinkler og perspektiver på debatten om teknologier i hverdagen, i uddannelsesinstitutionerne og i samfundsmæssige organer. Især kapitlet om literacy er på mange måder befriende, idet at de sætter hegnspæle op og giver en ramme for analyse og vurdering af feltet.

'Teknologisk Literacy' er ikke en ”how to” bog til lærerne i folkeskolen. Bogen er mere en studiebog til læreruddannelsen, hvor de enkelte kapitler kan fungere som dialogåbner med brugbare analyseværktøjer til at angribe nye teknologier fra flere vinkler. Specielt kapitel fire, 'Fake news, selvfremstilling og diskurser' er oplagt som baggrundsviden til læreruddannelsen, når de studerende skal forholde sig til og behandle verserende politiske og samfundsmæssige sager i folkeskolen. Ligeledes er kapitel fem om lyd og podcast indsigtsfuldt og brugbart. Her bidrager forfatterne til dels med et interessant filosofisk blik med referencer til blandt andet Hartmut Rosa resonansforståelse samt konkrete værktøjer til at planlægge en proces med lydoptagelser i skolen.

Hvorvidt vi har brug for et nyt dagsordensættende begreb, er jeg stadig lidt i tvivl om. Personligt døjer jeg nok med at få hånd om teknologiforståelsesbegrebet, som anvendes meget forskelligt i dag. Teknologisk literacy som fænomen kan dog noget unikt som forståelsesramme i folkeskolen. Især hvis dagsordenen for folkeskolen, er at lære vores elever at kunne begå sig i det forfatterne kalder samfundets sekundære diskurser.