Det er helt
nyt, og jeg har selv kun prøvet at bruge det til to små opgaver med mine
elever, men jeg er virkelig begejstret for den nye Tekstretter fra Grammatip.
Jeg kan give mine elever en skriveopgave, som de afleverer i programmet, og så
får jeg den ud med markeringer af alle fejl. Hvis jeg vil, kan jeg slå alle de
kategorier fra, som vi ikke arbejder med lige nu, eller hvor der kun er en
enkelt fejl, sådan at eleven får opgaven tilbage med de væsentligste
markeringer. Jeg kan få et overblik over den enkelte elevs hyppigste fejl.
Eller jeg kan se de hyppigste fejl på tværs af klassen, så jeg ved, hvad vi
fælles skal gøre mere ved.
Det betyder reelt, at jeg sparer en masse tid på at
rette, som jeg i stedet kan bruge på for eksempel indholdet eller genren. Jeg
får overblik over fejltyperne og kan undervisningsdifferentiere mere effektivt,
i forhold til hvad de skal arbejde mere med.
Jeg
hørte om programmet på Lærfest i Aarhus, hvor de fortalte, at der er opgaver på
vej til de forskellige fejltyper, og der kommer en version til tysk og engelsk
efter sommerferien.
Coronatiden
fik virkelig mine øjne op for, hvor meget lydbøger kan. Derfor vil jeg anbefale
bibliotekernes e-bøger og lydbøger på eReolen og eReolen Go, hvor man gratis
kan læse og lytte fem bøger om måneden. Jeg veksler mellem fysiske bøger og
elektroniske, og det gør, at vi nu i min 8. klasse stort set læser en bog om
måneden.
Eleverne er meget på farten, så de kan lytte, når
de er på vej til fodbold eller går en tur. Jeg bruger det også som et afbræk i
en dobbeltlektion for at gøre dagen mere alsidig. Så sender jeg dem udenfor med
en bog i ørerne i 10-15 minutter.
Lige nu er vi ved at høre ”Sygeplejersken” af Kristian Corfixen, fordi vi
arbejder med et tema om kriminalitet i virkeligheden, og den er de meget
optaget af. Jeg vil aldrig droppe de fysiske bøger, for det kan virkelig også
noget. Men jeg kan mærke, at muligheden for at lytte giver dem så meget
læselyst, at de forhåbentlig også læser for fornøjelsens skyld nu.
Jeg er
begyndt at undervise i perspektivering gennem tre faser. Simpelthen for at forberede
eleverne til at forstå begrebet over en længere periode, for det kan være
virkelig svært for dem, hvis de først støder på det i 9. klasse.
I 6. klasse handler det om at genkende. Har du set
eller hørt det her tema et andet sted før, og hvordan var det anderledes.
Annonce:
I 7.-8. klasse lærer jeg dem at sammenligne. Det,
du kan genkende andre steder fra, hvordan er det i forhold til det, du læser
eller hører her?
Og i 8.-9. kan vi så reelt tale om at perspektivere. Det er en måde at
bygge deres forståelse op på gennem en tretrinsraket, og det betyder, at jeg
ikke skal bruge så meget tid på at få dem til at forstå begrebet, når de når
til at skulle kende til det begreb.