Fakta:

Om dannelse i skole og læreruddannelse

Forfattere: Ole Løw og Elsebeth Jensen (red.)
Øvrige bidragydere: Jesper Aagaard, Pia Rose Böwadt, Svend Brinkmann, Stefan Ting Graf, Gitte Sommer Harrits, Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Tone Kvernbekk, Jonas Andreasen Lysgaard, Jeppe Læssøe, Anne Marie Pahuus, Lise Sattrup, Jan Tønnesvang, Merete Wiberg

300 kroner

240 sider

Akademisk Forlag

De sidste cirka 10 har der været en diskussion om dannelsesbegrebet i forhold til skolens opgave. Diskussionen er en reaktion mod den læringsmålsstyring, der har haft fokus på kompetencer allerede i grundskolen, og som har set skolen som en del af den internationale konkurrence om at have den bedst uddannede arbejdskraft - og dermed vinde markedsandele. Begrebet ’dannelse’ er blevet et varemærke for en reaktion mod et alt for snævert blik på skolens opgave.

Den nye læreruddannelse fra 2023 kan ifølge ”Om dannelse i skole og læreruddannelse” ses som et udtryk for en mindre læringsmålsstyring og mere plads til dannelse, mener bogens redaktører Ole Løw og Elsebeth Jensen. Det er dog ikke så meget læreruddannelsen, der er bogens emne, men snarere begrebet dannelse bredt forstået. I bogens indledning lægger redaktørerne op til, at dannelsesbegrebet ikke umiddelbart lader sig indfange og det er op til den enkelte forfatter at skrive sin egen forståelse af dannelse frem, så de kan stå til fælles diskussion.

Det er store navne indenfor faget, der har bidraget til bogen. Svend Brinkmanns skriver om ‘Etik og dannelse’ og om, at det at blive et selv betyder at være en del af noget større. Det er dét, dannelse handler om for ham. Stefan Ting Graf, introducerer Wolfgang Klafkis dannelsesbegreb med fokus på tidstypiske nøgleproblemer og leverer på få sider en meget fin introduktion. En af de bedste artikler i antologien er Pia Rose Böwadts “Liv og dannelse”, der virker til at være skrevet direkte til faget Livsoplysning. Det er imponerende, hvordan hun på mindre end 12 sider får præsenteret forskelle og ligheder mellem Grundtvigs, Kierkegaards og Løgstrups dannelsessyn.

Bogens sidste kapitel hedder “Dannelse og lærerprofessionen" og er skrevet af Gitte Sommer Harrits og Elsebeth Jensen. De argumenterer for, at læreruddannelsens dannelsesdimension er afgørende vigtig, da lærerne selv må være dannede for at bidrage til elevernes dannelse.

Der er flere andre gode bidrag om dialogisk, bæredygtig og digital dannelse. Så det er bestemt en meget anbefalelsesværdig bog om dannelse, der dog ikke er særlig specifik i forhold til at indsnævre eller definere, hvad dannelse er.

Bogen vil kunne bruges som grundbog i det nye fag på læreruddannelsen med det lange navn ’Livsoplysning: kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet’, fordi den kommer rundt om en række af fagets centrale problemstillinger.