Hvordan kan man udvikle sociale- og samarbejds-kompetencer hos elever i en klasse?

Der skal undervisning til for at udvikle sociale kompetencer, og de bedste værktøjer, jeg har fundet, er i Cooperative Learnings: Class-og teambuilders. De fleste lærere kender til CL, men når jeg spørger dem, om de bruger class-og teambuilderne, så er svaret: ”De lege er da meget sjove, men dem har vi ikke tid til”. Hermed er de super vigtige værktøjer til læring af samarbejde blevet kasseret.

Hvordan ser en klasse ud, som mangler sociale kompetencer til at samarbejde?

Eleverne klumper sig sammen i grupper, og der er enkeltelever, som ikke er tilknyttet fællesskabet. De har forskellige måder at reagere på deres outsiderposition: Udad-eller indad-reagerende.

Klassens elever kender ikke hinanden ret godt og har ingen fornemmelse for, hvordan en kammerat faktisk reagerer på negative ytringer (også på de sociale medier), fordi eleverne ikke har udviklet empati for hinanden.

Når eleverne bliver bedt om at samarbejde, søger de sammen i de sædvanlige grupper, hvor de ofte kommer op at skændes, nogle få laver det hele og andre så lidt som muligt.

Hvad er en classbuilder?

Det er f.eks. en simpel struktur som: ”Fang en Makker”. Læreren sætter et stykke musik på, alle elever går/danser rundt i klassen, og når musikken stopper, skal hver elev gribe ud efter den nærmeste og danne et makkerpar. Læreren siger: Vi skal finde ud af, hvem der skal starte. Den, som har fødselsdag næste gang er A og starter med at svare på opgaven, den anden er B.” Når makkerparrene har styr på det, stiller læreren opgaven:” Beskriv hvordan din yndlingspizza ser ud – bund, sauce og topping.” Derefter går alle A´er i gang med at fortælle og B´er lytter. Derefter skiftes, så B´er fortæller og A´er lytter. Læreren kan lave en stikprøve ved at udvælge nogle elever og spørge dem: ”Fortæl mig, hvordan din makkers yndlingspizza ser ud? ” og her finder eleverne ud af, hvor gode de har været til at lytte.

Hvad er det classbuilderne kan?

• De er ikke faglige, så alle elever kan deltage uden at være bekymret for at dumme sig.
• Classbuilderne handler om, at alle elever kommer til at møde og tale med hinanden; de stiller hinanden sjove spørgsmål, griner sammen og lærer hinanden at kende. Yderligere lærer de at kontakte hinanden med almindelige høflige vendinger (gambits).
• I metadialogen med børnene forklarer læreren, at det ikke kun handler om HVAD vi laver, men også om HVORDAN vi gør det.

Man vælger ikke en kammerat fra - hverken med handling eller kropssprog. Alle elever har medansvar for, at alle er en del klassen.

Dette har jeg gjort gentagne gange, og det er lykkedes mig at inkludere en autist, både ud- og indad-reagerende elever og dårligt fungerende to-sprogs-elever.

Hvad er en teambuilder?

Det kan for eksempel være strukturen ”Ordet rundt på tid”. Eleverne sidder i 4-mandsgrupper. Hver elev har et nummer 1-4. De har hver et stykke papir og en blyant. Opgaven hedder: ”Fortæl om dine ældste familiemedlemmer”. Først får eleverne 1 minuts tænketid, hvor de kan skrive stikord til, hvad de vil fortælle (dette er vigtigt, for så sidder de ikke og tænker på, hvad de selv skal sige, mens de senere skal lytte på deres kammerater). Derefter bestemmer læreren, hvilket elevnummer som starter og vedkommende får ca. 1 min til at fortælle. Derefter er det den næste elev i runden.

Uden denne stramme strukturering vil nogle elever tale meget (de skal øve sig i at begrænse sig), og andre vil sige meget lidt (de skal øve sig i at fortælle).

Hvad er det team-builderne kan?

• De er ikke-faglige, så alle elever kan deltage.
• De er stærkt struktureret, så eleverne lærer at skiftes (vente på deres tur). De lærer at lytte ordentligt til hinanden – aktiv lytning.
• Lærerens metadialog handler her om, at eleverne skal opdage hinandens forskellighed og dermed

opbygge tolerance og respekt. De skal lære at lave konsensus. De skal opleve innovation.

At give eleverne disse kompetencer er en lang proces og kræver mange gentagelser.

Sideløbende kan man arbejde med alle de faglige strukturer i CL, som bygger på de sociale kompetencer fra class-og teambuilderne.

Efter mine erfaringer har man efter 1 år en klasse, som er et lærende fællesskab – eleverne er på samme side og hjælper hinanden med at lære. Herefter kan man løsne den stramme strukturering og langsomt overlade styring af samarbejdet til eleverne.

Jeg har 3 stærke overbevisninger: alle elever har et ønske om at være en del af fællesskabet (også selv om deres adfærd tyder på det modsatte), anerkendelse og positiv tilgang virker bedre end skæld-ud, den bedste anerkendelse en elev kan få, er fra kammeraterne.

Så kære underviser, som bruger Cooperative Learning: Class-og teambuilderne er selve grundlaget for at eleverne kan samarbejde i de andre faglige strukturer og den tid man bruger på dem, kommer rigeligt tilbage, når eleverne nu har kompetencerne til at samarbejde i stedet for at skabe konflikter.