Denne korte bog er en overskuelig indførelse i, hvad det vil sige at undervise gennem cooperative learning-strukturer. I forordet forklarer Spencer Kagan, hvordan cooperative learning adskiller sig fra traditionel undervisning; nemlig ved at interaktionen mellem elever nøje struktureres for at sikre alles fulde engagement. Her bruges en struktur, der kaldes pingpong-par, som går ud på, at eleverne sidder i par og skiftes til at svare, til at eksemplificere, hvordan alle er aktive – modsat traditionel undervisning, hvor det ofte kun er den, der rækker hånden op, som taler. Det påpeges også, at strukturerne er "indholdsløse" og derfor kan benyttes til et hvilket som helst indhold i hvilket som helst fag.

Bogen beskriver fem udvalgte strukturer inden for cooperative learning – "pingpong-par", "par på tid", "tretrinsinterview", "quiz og byt" og "en for alle". Hver struktur er gennemgået med en masse eksempler og sluttes af med variationer inden for den pågældende struktur. Der inddrages, hvad Kagan kalder de syv nøgler til at lykkes, som er overvejelser og råd, der ligger til grund for strukturerne. Her påpeges det blandt andet, hvordan man i starten blot skal inddrage en enkelt struktur og herefter have den mange gange med meget forskelligt indhold.

Der kommer også gode råd til, hvordan man danner gode team i sin klasse, hvilken niveausammensætning der er optimal, og hvor lang tid team skal blive sammen. Og der er også tips og tricks til, hvordan man skaber ro, selvom hele klassen er aktiv samtidig (klasseledelse), og hvordan man sikrer, at eleverne interagerer uden fordomme med mange klassekammerater (classbuilding/teambuilding/sociale færdigheder).

Bogen afsluttes med forskellige undersøgelser om alle de fordele, der er ved at benytte sig af cooperative learning: øget faglighed, bedre relationer, øget sevværd, udvikling af tænkefærdigheder og så videre.

Jeg mindes, at det var i 2006, jeg på læreruddannelsen første gang blev præsenteret for cooperative learning. For mig var det en sand øjenåbner. Både hvor godt man i virkeligheden lærer som aktiv frem for passiv, og ikke mindst hvor stor en betydning strukturer kan have for læringsrummet. Denne lille bog får mine varmeste anbefalinger – så alle kan komme op af stolen og være med på en konstruktiv og lærerig måde.