Skoleangreb
Portrait of confident student back to school
martin-dm
Ny svensk lovgivning på vej: Vil tillade at gennemsøge skoletasker
Den svenske regering vil efter sidste uges skoleskyderi i Örebro indføre en ny lov for at gøre de svenske skoler mere sikre.
Det skriver Aftonbladet.
På et pressemøde har regeringen præsenteret, at den vil gøre det lovligt at gennemsøge elevernes tasker.
Regeringen vil også præcisere kravet om, at skolelederen har et ansvar for, at skolen har en beredskabsplan.
Regeringen lægger også op til, at skoler kan have døre med adgangskontrol.
Skyderiet i Örebro skete 4. februar. 11 mennesker mistede livet, herunder en 35-årig mand, som politiet mener, står bag skyderiet.
Få dage efter skyderiet meldte den svenske regering ud, at våbenloven skulle ændres.
Blandt andet skal det være sværere for civile at få adgang til halvautomatiske våben.
/ritzau/TT
aftonbladet.se: Pressträff om skolsäkerheten