Citat

Kommissionen for den glemte kvindekamp har ikke talt med skoleledere, før den kom med sin anbefaling om et tørklædeforbud, men kommissionsformand Christina Krzyrosiak Hansen - her ved et tidligere skolebesøg- køber ikke præmissen om, at medlemmerne ikke har kendskab til den danske skoleverden.

Kommission talte ikke med nogen skoleledere før udspil om tørklædeforbud

I DR’s Deadline 25. august fortalte medlem af Kommissionen for den glemte kvindekamp Anita Johnson, at kommissionen havde "været ude og snakke med skoleledere", og at den havde besøgt to-tre skoler, før den kom med sin anbefaling om at forbyde muslimske hovedtørklæder i fokeskolen. Men overfor Skolemonitor oplyser kommissionens sekretariat nu, at kommissionen ikke har talt med skoleledere og kun har besøgt én skole, Tingbjerg Skole, hvor man ikke talte med skolelederen.

Kommissionsformand Christina Krzyrosiak Hansen skriver i et mailsvar til Skolemonitor: "Mange af medlemmerne har en hyppig kontakt med skoleverdenen – en har sågar været skoleleder. Den viden har vi selvsagt taget med os ind i kommissionsarbejdet".

Skolemonitor.dk: "»Det er jo blevet sagt på direkte tv, så det stolede jeg da på«: Kommission talte ikke med nogen skoleledere inden anbefaling om tørklædeforbud"