Arbejdsmiljø
Agedrup Skole
Foto: Beethoven9/Wikipedia Commons
14 ud af 45 ansatte er rejst fra Agedrup Skole på ét år
14 ud af cirka 45 pædagogiske medarbejdere har forladt Agedrup Skole i Odense Kommune siden juni 2023, skriver Fyens Stiftstidende på baggrund af en aktindsigt.
"Det, synes jeg, lyder af rigtig meget. Det må jeg sige. I forhold til antallet af ansatte, så er den personaleomsætning høj", siger formand for Odense Lærerforening Charlotte Holm til avisen.
Forleden offentliggjorde Odense Kommune en rapport om det psykiske arbejdsmiljø på skolen den seneste tid.
"Når man er usikker på ens rolle og handlerum i forhold til forskellige pædagogiske situationer, skaber det en utryghed. Og det duer bare ikke, at man har den utryghed, for så fratager det en muligheden for at handle rent pædagogisk. Og sådan noget ser eleverne. Det går slet ikke", siger Charlotte Holm.
Fyens.dk: "- Det lyder af rigtig meget: Så mange ansatte og elever er stoppet på omstridt Odense-skole"