Norge
Lisbeth Holten
Lene Tanggaard med i udvalg, der skal udvikle den norske fælles folkeskole
"Jeg er megaglad for, at jeg får lov, og jeg glæder mig til at lægge energi i opgaven", skriver professor Lene Tanggaard på Facebook om, at den norske regering har udpeget hende til et udvalg, der skal se på, hvordan den negative trend i norsk skole kan vendes.
"Den fælles skole bliver bare vigtigere og vigtigere, når de liv, vi lever, er blevet mere forskellige. Jeg vil sige, at skolen er vores sidste virkelig brede fællesarena, hvor børn og unge mødes på tværs af baggrund. Det er Norges største konkurrencefordel i dag, og det vil regeringen bevare til fremtiden. Det kræver, at vi udfordrer sandheder og vover at tænke nyt, og det skal dette udvalg kunne gøre", siger den norske kundskabsminister Kari Nessa Nordtun i en pressemeddelelse.
Regjeringen.no: "Regjeringen vil ruste fellesskolen for framtiden"