Citat

Borgmester i Morsø Kommune Hans Ejner Berthelsen fremviser diplomet. Til venstre formand for Ung Kult Malte Houe og kommunaldirektør Rikke Würtz og til højre underdirektør i DI Signe Tychsen Philip og formand for DI Thy-Mors Tage Odgaard Nielsen.

Morsø udnævnt til årets uddannelseskommune af DI

Morsø Kommunes borgmester Hans Ejner Berthelsen fik i eftermiddags på Kulturmødet Mors overrakt diplomet, der beviser, at kommunen af Danmarks virksomheder er valgt til årets uddannelseskommune.

"Via praktikforløb og andre samarbejder mellem de lokale virksomheder og folkeskolen åbnes det lokale erhvervsliv for unge i udskolingen og gør erhvervsuddannelserne nærværende, når de unge skal vælge uddannelse. Det er til glæde for både de unge og de lokale virksomheder, som mangler faglært arbejdskraft. Tilmed er kvaliteten af folkeskolen høj", siger underdirektør i Dansk Industri Signe Tychsen Philip.

Kilde: Pressemeddelelse fra Dansk Industri