Citat

Søren Smedegaard er ny formand for Læreruddannelsernes Ledernetværk.

Ny talsmand for læreruddannelserne

Fra 1. august er uddannelseschef for læreruddannelserne på professionshøjskolen UCL Søren Smedegaard ny talsmand for læreruddannelserne i Danmark. Han tiltræder, netop som en ny læreruddannelse skal landes politisk og dernæst implementeres.

"Vi skal have en læreruddannelse, der er attraktiv for både studerende og undervisere, men ikke mindst for skolen og det omkringliggende samfund. En ny læreruddannelsen skal både tættere på skolen gennem nytænkning af praktik og skoleforløb, men skolen skal også tættere på uddannelsen", siger den nyvalgte formand for Læreruddannelsernes ledernetværk i en pressemeddelelse.

Han afløser Elsebeth Jensen, uddannelsesdekan for læreruddannelsen på professionshøjskolen Via.

Kilde: Pressemeddelelse fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole