Skolens Venner

Skolens Venner startede som et ildsjæleprojekt, men har i dag et professionelt sekretariat. LB Foreningen støtter organisationen de kommende tre år.

LB Foreningen støtter skolevenner

LB Foreningen, der ejer Lærerstandens Brandforsikring har besluttet at bevilge 2½ mio. kr. over de næste tre år til organisationen Skolens Venner, som formidler frivillige skolevenner, der hjælper med at skabe trivsel i skoleklasser rundt om i Danmark.

”Skolens Venner er et superspændende koncept, der kan udnytte noget af potentialet i civilsamfundet til at afhjælpe lærerne og skabe bedre trivsel i de danske skoleklasser. Men det kræver kræfter at skalere og udvikle konceptet. I LB Foreningen vil vi gerne være med til at skalere indsatser med potentiale. Samtidig vil vi også gerne samle viden om, hvordan vi skaber bæredygtig skalering i mindre organisationer, så vi kan finde de rigtige finansieringsmodeller for fremtiden” siger Mikkel Klausen, chef for uddelinger i LB Foreningen, i en pressemeddelelse.