Foto: Radikale.dk
Odense vinder international pris for at involvere borgerne om den lokale folkeskole
25.000 borgere i Odense Kommune har i år været med til at bestemme, hvordan penge til skolemodernisering skal bruges.
Formålet var at åbne folkeskolerne mere op for lokalsamfundet, og at borgerne skal føle en større tilknytning til den lokale skole.
Det borgerinddragelsesprojekt har byen nu vundet en stor international pris for, skriver Odense Kommune.
Prisen hedder Seoul Smart City Prize og hylder byer, virksomheder og organisationer for projekter, der involverer borgere i udvikling. Flere end 250 projekter fra godt 50 lande har kæmpet om den internationale hæder.
"Hver skole skal være det bankende hjerte, der bringer folk sammen på tværs af alder og sociale forhold. Skolen skal været et sted, som alle er fortrolige med - det lokale forsamlingshus, hvor både elever, forældre, unge og gamle mødes for at dyrke de nære fællesskaber", siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen.
odense.dk: Odense og Velfærdens Fundament vinder stor international pris for involvering i Seoul, Sydkorea - foran mere end 250 projekter