Normering

I Trondheim Kommune er det 31 ud af 55 skoler, der ikke opfylder bemandingskravet, viser den årlige opgørelse.

Lærernormering: 6000 flere årsværk i Norge, men 300 skoler overholder fortsat ikke normen

Offentliggjort Sidst opdateret

Siden 2018 har Norge haft en lærernormering, så der max må være henholdsvis 15 elever per lærer i de yngste klasser og 20 i de ældste. 

En ny opgørelse af personaletallene i norsk grundskole viser, at der er kommet 6.000 flere årsværk til undervisningssektoren siden 2014 med størst øgning på de yngste klassetrin. 

Men der er fortsat mange skoler, omkring 300 norske skoler eller 11 procent, der ikke overholder lærernormen. 

Holmestrand Kommune syd for Oslo overholder ikke normen på kommuneniveau. Skoleleder på Kjeldås Skole Ingeborg Tysvær-Sørensen fortæller, at en stigende andel lærerresurser bindes til specialundervisning til elever eller elevgrupper, og dermed bliver der færre tilbage til almenundervisningen. 

De norske kommuners forening KS kæmper for at få skrottet lærernormen igen, skriver utdanningsnytt.no.

"Jeg kommer til at bruge alle mindekræfter på at få politikerne til at forså, hvor vigtig mindstenormen for bemanding i børnehaver og skoler er, og hvor alvorlige konsekvenser, det får, hvis de forsvinder", siger formand for lærer- og pædgogfagforeningen  Utdanningsforbundet, Geir Røsvoll.

Utdanningsnytt.no: "300 norske skoler bryter lærernormen"