Udland

Kinesiske børn skal fra næste år undervises i patriotisme

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter nytår kan kinesiske skolebørn og deres forældre se frem til et nyt emne på skemaet.

Kinas lovgivende forsamling vedtog i går en lov, der skal styrke "den patriotiske uddannelse" af børn og familier for at modstå udfordringer som "historisk nihilisme" og sikre "nationalt sammenhold".

Det skriver dr.dk på baggrund af det statslige nyhedsbureau Xinhua,

"Historisk nihilisme" er et udtryk, der bruges i Kina til at beskrive skepsis og tvivl blandt folk om kommunistpartiets beskrivelse af hændelser i fortiden.

Loven vedrører udover skoler og familier også centrale og lokale regeringer.

dr.dk: Kinesiske skolebørn skal undervises i patriotisme