Kunstig intelligens
Mobil undervisning i kunstig intelligens på vej ud på skolerne
Enigma –
museum for post, tele og kommunikation har fået støtte fra TrygFonden til at udvikle et mobilt undervisningstilbud til udskolingen om AI og digital
kommunikation.
Undervisningen skal klæde
eleverne på til at tage stilling til kunstig intelligens ved at gøre dem til
bevidste brugere af den nye teknologi. Og samtidig gøre børnene i stand til at
blive kritiske brugere gennem undervisning, øvelser og teknisk indsigt i
kunstig intelligens.
"Børnene er demokratiets
fremtidige vogtere, og de skal inviteres til at forstå teknologien bag den
kunstige intelligens og den påvirkning, den kan have på vores dagligdag, vores
måde at omgås hinanden og sågar på vores fremtidige demokrati. Det tror vi på
vil bidrage til en bedre udnyttelse af den nye teknologi og flere nysgerrige
samtaler om fremtiden”, siger museumsdirektør Magnus Restofte i en pressemeddelelse.
Tilbuddet vil rejse rundt i hele landet og blive tilbudt til udskolingsklasser i samarbejde e med de lokale biblioteker.