Databeskyttelse

Dataetisk Råd: KL skubber ansvaret fra sig i Chromebook-sag

Kommunerne skubber deres ansvar fra sig i Chromebook-sagen, mener formanden for Dataetisk Råd, Johan Busse. Det siger han til Skolemonitor.

Forleden gav KL et svar til Datatilsynet, hvor de opfordrer Folketinget til at ændre på reglerne, så kommunerne fortsat kan bruge Chromebooks i undervisningen.

Men det kan ikke være den eneste løsning, mener formanden for Dataetisk Råd:

”Man kan ikke bare komme og sige: Ups, vi har opdaget, at vores praksis er ulovlig, det vil vi gerne have syndsforladelse for med tilbagevirkende kraft, og samtidig vil vi have lov til at fortsætte på samme måde fremadrettet. Der er jo en grund til, at reglerne er udformet, som de er”, siger Johan Busse.

Skolemonitor.dk: "Dataetisk Råd om Chromebook-sag: KL opgiver kampen for elevernes data, når man kun ønsker en lovændring"