Ungdomsuddannelse
Ny analyse: Elever med lavere gennemsnit fra folkeskolen dropper oftere ud og læser sjældnere videre
Elever, der
med nød og næppe opfyldte adgangskravet til gymnasiet, har højere frafald og
læser i mindre grad videre efter gymnasiet.
Det viser en
ny analyse af gymnasiereformens adgangskrav på 5 fra 2019, der er udarbejdet af
Børne- og Undervisningsministeriet.
Elever med et
karaktergennemsnit fra folkeskolen på 5,0-5,9 ender med et afsluttende
studentergennemsnit på 4,8 – hvilket er bemærkelsesværdigt lavere end
landsgennemsnittet på 7,4.
Analysen viser
desuden, at flere end hver femte af eleverne dropper ud af gymnasiet undervejs,
mens yderligere 24 procent ikke starter på en videregående uddannelse efter
deres studentereksamen.
”Det bliver vi
politikere nødt til at forholde os til. I regeringen arbejder vi derfor på
en større reform. Vi forestiller os at fastholde og styrke den teoretisk tunge
gymnasieuddannelse, men samtidig skabe en ny mere praktisk gymnasieuddannelse,
som forbereder de unge til professionsuddannelserne og erhvervsuddannelserne”, siger
børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.
uvm.dk: Elever med lave karakterer fra grundskolen klarer sig dårligere i gymnasiet i forhold til gennemførsel og videre uddannelse