Naturfag

Fond giver økonomisk støtte til natur/teknologi-undervisningen i 10 kommuner

Ti kommuner modtager tilsammen knap 30 millioner kroner til at forbedre de fysiske rammer og styrke undervisernes kompetencer og faglige fællesskab i natur/teknologi. 

Pengene kommer fra en ny pulje fra Villum Fonden.

Programdirektør Agi Csonka ser frem til, at midlerne kan gøre en forskel ude på skolerne:

”Natur/teknologi-faget har det svært i skolen. Det er ærgerligt, for det er et rigtig vigtigt fag, hvor de yngste børn kan opleve, at naturvidenskab og teknologi er spændende og vedkommende for deres hverdag", siger hun i en pressemeddelelse. 

"Med bevillingen vil vi give lærerne mulighed for at skabe en stærk faglig kultur omkring faget, så de kan bibringe eleverne den forståelse for samspillet mellem naturvidenskab, teknologi og samfund, som vi har så stærkt brug for”, lyder det videre fra programdirektøren. 

via.ritzau.dk: Ti kommuner får støtte til at styrke natur/teknologi-undervisningen