Fælles Mål

De i alt 866 færdigheds- og vidensområder er fra denne måned ikke længere bindende for lærerne at følge. Til august er en læseplan heller ikke længere et krav.

Nu er færdigheds- og vidensområderne i Fælles Mål blevet frivillige

Offentliggjort Sidst opdateret

Per 1. januar 2025 er de 866 færdigheds- og vidensområder i Fælles Mål for alle folkeskolens fag og emner gået fra at være bindende til nu at være vejledende. Det er en del af den seneste folkeskoleaftale, Folkeskolens kvalitetsprogram, hvor Fælles Mål på sigt udskiftes med nye fagplaner.

”Vi er ved at sortere godt og grundigt ud i de mange regler, der er i folkeskolen. Det er jeg glad for. Og med de her lempelser får lærerne mulighed for selv at vurdere, hvordan undervisningen bliver bedst mulig. Det giver mere frihed til at tilpasse læringen til den enkelte klasses behov”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Uvm.dk: "Nu træder de lempede bindinger i Fælles Mål i kraft"