Danske Skoleelever

Nina Bang-pris til tidligere elevformand

Offentliggjort Sidst opdateret

Marie Holt Hermansen, der var formand for Danske Skoleelever i 2022-2023, har i 100-året for Danmarks første kvindelige minister modtaget Nina Bang-prisen. Ttidligere kulturminister Jytte Hilden står i spidsen for komiteen for prisen, der gives til kvinder, der i deres aktive virke har gjort en forskel i samfundet og har vist nye veje frem. Flere fremtrædende kvindelige ledere har modtaget prisen siden Hilden indstiftede den i 1999, oplyser Danske Skoleelever.