Trivsel
J-Elgaard/Istock
Cepos: 9 ud af 10 skoler har oplevet et fald i elevernes trivsel efter corona
96 procent af landets folkeskoler har oplevet et fald i elevernes trivsel efter corona-nedlukningerne.
Det viser en ny analyse fra den borgerlige tænketang Cepos.
Tænketanken har beregnet trivslen før og efter corona-nedlukningerne ved at tage et gennemsnit af resultaterne fra trivselsmålingerne fra før pandemien - konkret skoleårene 2013/2014 til 2018/2019 - og sammenlignet det med for de to skoleår 2022/2023 og 2023/2024.
"Man
taler meget om de økonomiske omkostninger ved corona, herunder erhvervsstøtte
og minkerstatninger, men vi ser nu også tydelige tegn på en trivselsomkostning
blandt børn og unge. Det er en pris, vi som samfund kommer til at betale for i
mange år fremover", siger cepos' forskningschef Karsten Bo Larsen.
Udover den
dalende trivsel kan nedlukningerne have haft betydelige konsekvenser
for elevernes indlæring, lyder det i analysen. Der er dog stor variation i, hvordan eleverne og
skolerne har håndteret nedlukningerne.
”Vi kan se, at
der er store forskelle i, hvordan de enkelte skolers faglige løfteevne har
udviklet sig efter COVID-nedlukningerne. Det er vigtigt, at både skolerne og
forældrene har fokus på størrelsen af de lokale udfordringer med faglighed og
trivsel", siger Karsten Bo Larsen.
via.ritzau.dk: Ny CEPOS-analyse: Se hvordan det er gået med trivslen på dine børns folkeskole efter COVID-nedlukningerne