En hængekøje giver sig med en knirkende lyd og presses faretruende tæt på jorden for hvert barn, der klatrer op i den.

“Ah, jeg tror, tre ad gangen må være grænsen”, lyder det fra skoleleder og lærer Niels Kofod, da endnu en elev tager skoene af for at slutte sig til de andre.

Niels Kofod står i sin have sammen med nogle af Christiansø Skoles seksten elever. Resten er oppe på hans loft, hvor deres våddragter fra sidste år ligger og skal prøves. Små kondisko og sandaler er spredt ud over entréen og får det hele til at ligne en børnefødselsdag.

Vi er midt i skoletiden, men det sker ofte, at eleverne befinder sig i Niels Kofods hjem. Den 46-årige leder bor i samme bygning som øens skole, og når man bor på Christiansø og arbejder på øens eneste skole, bliver arbejdsliv og privatliv blandet sammen.

Det blev Niels Kofod hurtigt klar over, da han for fire måneder siden flyttede til øen fra Nørrebro i København sammen med sin kone og to døtre. 

"Alle ser hinanden hele tiden, og når eleverne har fri her, så ses vi senere til fællesspisning med familierne i gymnastiksalen. Om sommeren kan der være flere fællesting på én dag, så man lærer hinanden godt at kende ", siger Niels Kofod.

På Christiansø kan eleverne slappe af i skolelederens have blot få meter fra skolen. Boligen er nemlig bygget sammen med skolen.

Frihed til at stikke af fra planen

Christiansø Skole er, ligesom alt andet på Christiansø, ejet af Forsvarsministeriet og er dermed den eneste folkeskole i Danmark, der hører under staten. Her arbejder fire lærere inklusive skolelederen, og uden krav om nationale test eller regler for skoledagens længde har lærerne stor fleksibilitet og frihed til at tilrettelægge undervisningen, og på den måde minder skolen om en friskole.

Undervisningen foregår gerne udenfor på den billøse ø, hvor eleverne klatrer, løber og svømmer hjemmevant rundt overalt. Da fagbladet Folkeskolen er på besøg, har de yngste elever dansk med lærer Maja Feenstra og får læst et eventyr højt ved frødammen ved siden af skolen. Et andet sted på øen står den på naturfag, og her er eleverne ude for at finde snegle.

Senere, på vej tilbage til skolen efter et frikvarter, bliver eleverne og Niels Kofod indhentet af Per Pip, som eleverne kalder ornitologen Per Alnord Kjær. Han har fanget og ringmærket endnu en trækfugl, og mens den pipper hidsigt og bider i Per Pips hånd, fortæller han om Christiansøs vigtige rolle som rasteplads og yngleplads for alverdens fugle. Mange af eleverne fortæller med og supplerer – de kender udmærket ornitologen og hans opgave.

“Se de net, der hænger derovre, der flyver fuglene ind og sidder fast, og så kan Per Pip kigge på dem. Men så slipper han dem fri igen”, lyder det fra Laura.

Niels Kofod vinker farvel til Per Pip og takker for fremvisningen.

“Jeg har aftalt med Per, at finder han en fed fugl, han gerne vil vise frem, så kan han altid komme hen til skolen og banke på. Også selv om vi sidder midt i danskundervisningen”, forklarer Niels Kofod.

Den nye skoleleder kommer fra en friskole, hvor han var lærer, og han er stor tilhænger af, at planer og mål ikke skal tages for bogstaveligt. Den filosofi har Niels Kofod taget med sig til øen, hvor han vil udnytte det tætte lokalsamfund i undervisningen. Han går med tanker om at arrangere en månedlig morgensang for alle øens cirka 90 beboere, hvor eleverne så skal holde oplæg på skift. Han har også en ide om, at eleverne skal udarbejde guidehæfter til turister, som der kommer mange af om sommeren.

For ham er det vigtigste, at der er en holistisk tilgang til eleverne, og at de har en fornemmelse af, at det, de lærer, har rod i virkeligheden. Derfor vil han meget hellere afbrydes af Per Pip i danskundervisningen, end han vil holde fast i en striks plan for planens skyld.

“Selvfølgelig orienterer vi os efter de fælles mål og Emu, men jeg mener, at der generelt er for meget fokus på at skulle måle og veje elever. Der skal være plads til afstikkere og omveje, og det er der jo virkelig gode muligheder for her på øen”.

Eleverne er delt op i to klasser, den store for de ældste elever og den lille gruppe for elever op til 4. klasse. Inden undervisningen går i gang, er alle elever samlet til morgensang og en kort snak om, hvad planen er for dagen.

Altid en voksen i nærheden

På trods af de spontane afstikkere er der et generelt højt fagligt niveau, vurderer øens lærere. Når der er så få elever, og der sjældent er store sociale udfordringer, kan tiden gå til det faglige. Ofte sætter lærerne eleverne sammen i par, så de ældre hjælper de yngre, og på den måde lærer alle af det.

Læreren Stefan Holm underviser i billedkunst og naturfag og bijobber som turistguide for øens besøgende. For ham er intimiteten og nærværet med eleverne helt unikt, især fordi han kommer fra en lærerstilling på en stor skole med hundredvis af elever.

“Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre, når vi skal herfra. Jeg kan jo ikke fungere på en stor skole efter det her. Jeg har overvejet en skoletjeneste på et museum eller i en organisation”, siger Stefan Holm, der bor på øen med sin kone og to døtre, Gry og Thea.

På Christiansø er der så få børn, at de fleste leger med og passer på hinanden på tværs af aldre. Gry på ni og Thea på 13 er ofte alle mulige andre steder end hjemme.

“Nogle gange ved jeg ikke, hvor mine børn er, og andre gange er alle børnene hjemme hos os. Aftalen er, at man sender børnene hjem ved aftensmadstid, og man bliver ikke bekymret, for der er altid en eller anden voksen, de kan gå til”, siger Stefan Holm.

14-årige Svea er den ældste elev på Christiansø og er født og opvokset her. Efter sommerferien skal hun begynde på en skole i København, for Christiansø Skole går kun til 7. klasse.

“Jeg er lidt spændt på, hvordan det er med så mange forskellige elever. Det bliver lidt mærkeligt at skulle på en normal skole”, siger Svea.

Det lille miljø på øen gør, at lærerne for flere af børnene på skolen er deres egne forældre. Derfor er der en regel om, at far og mor kaldes deres rigtige navne, når man er i skolen, fortæller Laura, Niels Kofods datter. For hende er det stadig nyt.

“Nogle gange kan jeg godt komme til at sige far i klassen, og så derhjemme kommer jeg til at sige Niels”, siger 11-årige Laura, der holder af sin nye øboertilværelse.

“Alle er vildt søde, og jeg elsker, at ingen går op i, hvordan man ser ud. Det er rart, at man bare kan være sig selv, og der er ingen, der danner grupper og holder hinanden udenfor. Men jeg savner også dem derhjemme rigtig meget, så vi ringer en del til hinanden”.

Tid til relationer

Lærer Maja Feenstra er færdig med at læse højt ved frødammen og har givet børnene frikvarter. Ud over dansk underviser hun også i tysk, idræt og madkundskab. Hun flyttede til øen for syv år siden med sin mand og to sønner, der også går på skolen. Før det var hun lærer på Guldberg Skole på Nørrebro i København.

“Den største forskel er nok nærheden med eleverne. Her er der tid til at sidde med den enkelte og hjælpe, og jeg har tid til at forberede mig og gøre mit arbejde. Og når eleverne kommer ind fra frikvarter, går vi i gang med det faglige med det samme, for der er sjældent to elever, der kommer op at toppes eller har særlige behov, jeg skal bruge en masse krudt på. Her er ro og nærvær, og det holder jeg meget af”, siger Maja Feenstra.

Med kun tre kolleger på “lærerværelset” kan Maja Feenstra godt savne mere faglig sparring og kontakt til flere kolleger. Derfor er hun med i et netværk for lærere på Danmarks små øer. Det kan dog være svært at holde liv i, og for at få et fagligt indspark er Maja Feenstra begyndt på læsevejlederuddannelsen, fortæller hun, inden timen igen skal begynde.

Bag køkkenhaverne har Stefan Holm taget den lille gruppe med ud for at finde snegle i naturfagstimen. Han afholder sig helst fra for meget tavleundervisning, fordi “tabeller kan dræbe enhver gnist”. I stedet bruger han ofte naturen på øen.

“Naturfag skal vække nysgerrighed. Det er ikke alle børn, der bliver til ingeniører, og derfor giver det ikke mening at tilrettelægge undervisningen efter, at de skal kunne en masse formler, ingen andre end ingeniører skal bruge. Det er vigtigere at gøre dem nysgerrige på naturen. Så skal de nok få lyst til at lære formlerne”.

Med kun tre daglige afgange til Gudhjem på Bornholm er beboerne på Christiansø fysisk isolerede. Alligevel kommer der tusindvis af turister på besøg om sommeren.

Denne junidag er færgen også fyldt til bristepunktet, og to udvekslingsstuderende skal besøge skolen. Eleverne har derfor taget en lille afstikker fra undervisningen for at byde dem velkommen på havnen.