Fakta:

Animals

Meridiano Teatret & Teater Tix

Manuskript, iscenesættelse, scenografi og videodesign: Giacomo Ravicchio. Oversættelse: Henriette Zichau Hertz. Medvirkende: Mette Alvang, Annevig Schelde Ebbe, Vika Dahlberg og Elise Müller.

Se mere her

Lammet Molly og hunden Rolf var legekammerater. De var også naboer i et vidunderligt hus, hvor hunde og får boede side om side. Rolf, der var den niende hvalp i kuldet, kunne dige hos fåremor, og de to voksede op som søskende. Men da Rolf bliver indkaldt i nationalgarden af hårde hunde, der skal fange og internere alle får, sættes deres forhold på en alvorlig prøve.

Forestillingen ”Animals” foregår i og omkring et stort hus med låger, der kan åbnes som i en julekalender. Låge-kombinationerne er talrige; vi oppe på loftet, nede i mørke minegange, ude ved en flod og i et tv-studie. Lys og billeder projekteres på de forskellige låger, så stemningerne skifter fra let og lys til trist og mørke.

Allerførst får vi dog grisepartiet NSP’s fascistiske programerklæring skrevet på huset: enhver modstand straffes hårdt for alle skal adlyde grisenes voldelige magt. Den pseudo-demokratiske regering har dog udskrevet et valg, hvor fårenes modstandsbevægelse Cumulus stiller op.

“Animals” er en postmodernistisk rejse igennem George Orwells “Kammerat Napoleon” (“Animal Farm”) og “1984”. Men nyfortolkningen rummer mere aktuelle referencer til vores dages etnisk udrensning, fascistiske regimer og statsstyrede medier. Tabuet om kærligheden mellem en hund og et får – noget hunde og grise i ”Animals” betragter som unaturligt, giver associationer til nutidens debat om kærlighed på tværs af kønsidentitet.

Morgenholdets arbejde begynder om 30 minutter,” lyder det i højtalerne; det er fårene, der under bjældeklang skal ned i minerne og udvinde grafit under kummerlige forhold.

En alvorlig arbejdsulykke i minen udløser fårenes oprør anført af Cumulus’ leder, en gammel vædder, der kæmper for kortere arbejdstid, ligestilling, frihed. En grise-tv-oplæser fortæller, hvordan modstandsbevægelsen vinder ind på NSP og modsvaret fra grise-regeringen er smædekampagne, militærkup, jagt på og endelig tilintetgørelse af oprørerne udført af statens hundepatruljer.

Rolf og Molly er dog blevet alvorligt glade for hinanden, og Rolf, der nu er i nationalgarden, har fået ordre til, at alle får skal hentes og interneres. Her afspejles nu stykkets dilemma. Skal han adlyde diktaturets ordre eller følge sine følelser og sin menneskelighed?

Forestillingen for de store klasser er fremragende og et fint oplæg til at tage samfundsforhold, politik og fascisme op i klassen. De moralsk, politiske temaer er gestaltet, så de virker nærværende og aktuelle i Giacomo Ravicchios fantasifulde instruktion og scenografi.

Inden spillet går i gang tager de fire skuespillere Mette Alvang, Annevig Schelde, Vika Dahlberg og Elise Müller de imponerende dyremasker og parykker på og præsenterer Molly og Rolf og deres mødre. Herfra er det skuespillerens sublime kropssprog og stemmer, der adskiller karaktererne fra hinanden. De spiller også hundepatrulje iført hjelme og bølle-agtige kostumer, der får en til at gyse.

I det hele taget er det forestillingens stærke billedsprog, der efterlader et dybt indtryk. For eksempel i en skyggespil-scene klipper hunde-soldater fårenes vilde hårpragt, og de bare fåre-isser fremstår sårede og ydmygede, inden de fængsles. Eller når hunden Rolf med humor siger til fåret Molly: ” Det er jer vi tæller, når vi ikke kan sove”.

”Animals” er en gribende og velspillet indføring i vores allesammen politiske nutid og fremtid og anbefales stærkt til ældste klasser.