Hvordan håndterer jeg en elev i sorg?

Det spørgsmål kan flere af lærerne på folkeskolerne Svendborg svare på, efter at ti ud af tolv af kommunen skoler har sendt ansatte på kursus i at håndtere børn i sorg.

En af dem, der deltog på kurset, var Mia Johnsson, der er lærer på Ørkildeskolen i Svendborg.

“Indimellem står vi med børn, der er i sorg, fordi de har mistet eller har en syg forælder, og det kan være svært at vide, hvad man konkret kan gøre for at samle dem op”, fortæller hun.

Derfor meldte Mia Johnsson sig til det tre dage lange kursus, og det gjorde 25 andre ansatte fra Svendborgs folkeskoler også.

På kurset lærte Mia Johnsson, hvordan man leder en samtalegruppe for sorgramte børn, og hvorfor sorg nogle gange først viser sig efter lang tid.

Hun lærte også om, hvordan man tackler et barn, et halvt år efter, at de har mistet, og så fik hun genopfrisket en af de vigtigste huskeregler, når man har at gøre med børn i sorg, fortæller hun.

“Jeg vidste det egentlig godt, men det har været godt at få gentaget, at man ikke skal være bange for at tale med den, der har mistet. Tavshed er det værste. Det værste er at gøre ingenting”, siger Mia Johnsson, der indrømmer, at hun tidligere nok har været mindre modig i forhold til at tale med folk i sorg.

Grupperne skal være for mange typer sorgramte

Sorggruppekurserne startede i maj, og de sidste forløb er netop afsluttet i sidste måned. Fra Mia Johnssons skole deltog hun selv, en anden lærere og en leder på kurset.

I den kommende tid, skal de tre sammen finde ud af, hvordan deres nye viden om sorg skal hjælpe skolens børn.

“Vi regner med, at vi kommer til at oprette sorggrupper i løbet af efteråret, og så skal vi finde ud af, hvordan vi kan hjælpe de lærere, der har den tætteste relation til de børn, der er i sorg”.

Én ting har de lagt sig fast på: sorggrupperne er ikke kun for dem, der har mistet en forældre.

“Vi ser børn, der viser tegn på sorg, fordi de har mistet på en anden måde. For eksempel i forbindelse med en skilsmisse, eller hvis de er blevet tvangsadskilt fra deres søskende og den slags. Vi har derfor talt om, at vores sorggrupper skal inkludere flere end dem, der har mistet en forælder”, fortæller Mia Johnsson.

Sorggrupper på skoler hjælper alle børn

Hos kræftens bekæmpelse har man støttet private sorggrupper i mange år, og dem er der en del af rundt omkring i landet.

Men i ti år har organisationen også forsøgt at få flere skoler til at oprette sorggrupper, fortæller Per Bøge, der er Børne- og Ungechef i Kræftens Bekæmpelse.

Og det er der flere grunde til.

“Med de private sorggrupper kan vi se en tendens til, at folk især i Jylland skal køre rigtig langt for at deltage, og der er også en tendens til, at det er børn med resursestærke forældre, der kommer i sorggruppe. Men når man tilbyder sorggrupper på skolen, bliver det tilgængeligt for alle børn på lige fod, uanset hvordan situationen i hjemmet i øvrigt ser ud”, siger Per Bøge.

Han fortæller, at det enkelte barn kan få endnu mere gavn af en sorggruppe, hvis den ligger på skolen.

“Når sorggruppelederen er på skolen, har det desuden den fordel, at børnene kan få fat på vedkomne, når de får brug for at tale i perioden imellem sorggruppemøderne. Og hvis der er behov for det, kan sorggruppelederen også nemmere snakke med klasselæreren om barnets situation”, siger han.

Kræftens Bekæmpelse: Kommunerne er begyndt at kunne se idéen

Efter ti års arbejde med et overbevise skolerne om at oprette sorggrupper, synes Per Bøge, at han ser en fremgang.

“Det er et langt sejt træk, men det er som om, at mange kommuner er begyndt at kunne se idéen. Sidste år oprettede otte nye kommuner sorggrupper på skoler, og i år er to nye kommet til”, siger per Bøge.

Børn i sorg: “Skolen var lidt et frirum, hvor jeg bare kunne være mig selv igen”

I alt har 21 kommuner landet over sorggrupper på skolen, og femten kommuner lige nu er i dialog med Kræftens Bekæmpelse om at få sorggrupper ud på skolerne, fortæller børne- og ungechefen.

Kigger man på statistikken, burde der hvert år være omkring 2 børn på hver folkeskole, der mister en forælder, forklarer han. Så behovet for sorggrupper burde ifølge Per Bøge være til stede, og det har jo altid været der, understreger han.

“Det er hjælp til selvhjælp. Det er jo ikke en ny opgave, som skolerne skal løse”.

Enkemand med fire børn måtte køre til Odense

Det tog også noget tid, før Svendborg Kommune købte idéen med at uddanne sorggruppeledere på skolerne.

Idéen opstod for over to år siden, da en kvindelig Svendborgenser døde af kræft og efterlod sig en mand og fire børn. Enkemanden forsøgte at finde en sorggruppe til sine børn, men ifølge Fyns Amtsavis var der ikke nogle sorggrupper i Svendborg, så faren måtte køre to børn til sorggruppemøder i Odense, og to børn måtte klare sig uden.

Den situation fik en lokal afdeling af Kræftens Bekæmpelse til at søge penge hos fonde, der endte med at donere 150.000 til at få lærere fra kommunens folkeskoler på sorggruppelederkursus. Kommunen har siden sat 200.000 af til at styrke PPR, så de kan hjælpe børn og familier i sorg.

Skoleleder: “Vi skoler er nødt til at tage ansvaret på os”

På et fælles møde lovede alle kommunens skoleledere hinanden, at de ville sende ansatte afsted på kurset.

Det fortæller Palle Pors, der er skoleleder på Ørkildskolen. Det koster skolerne vikartimerne, både når personalet skal på kursus, og i det videre arbejde. Men de penge betaler skolelederen gerne.

“I mit lange liv har jeg haft mange samtaler, hvor sorg var en del samtalen. Jeg har jo gjort det så godt, som jeg kan, men andre med mere professionel viden, ville måske gribe det lidt anderledes an. Den viden trænger vi til at få ind ad døren, og derfor er de blevet sendt på kursus”, siger Palle Pors.

Han fortæller, at initiativet passer det godt med Ørkildskolens overordnede mål om at tage mere ansvar for elevernes trivsel. Blandt andet angst, skolevægring og sorg.

“Jeg har omprioriteret de seneste år, så jeg har kunnet ansætte nogle mennesker, der ved noget mere om nogle emner, som jeg ikke ved så meget om. Vi har ansat en psykomotorisk terapeut, der ved noget om de børn, der har det allersværest på vores skole, og vi har ansat to pædagoger, som vi kalder for indsatspædagoger, som skal være dygtige nok til at tage fat ved de grupper af børn, der har det svært”, fortæller skolelederen.

Han mener, at ansvaret for børns trivsel hører til på skolerne.

“Vi må gøre op med den silotænkning, som vi har tradition for i Danmark. Den forhindrer nogle gange, at vi som lærere, ledere, psykologer i PPR eller som socialrådgivere i familieafdelingen kan hjælpe det enkelte barn. Vi skoler er nødt til at tage ansvaret på os, når et barn er i mistrivsel. Det er det jeg prøver på, og det kommer vi til at arbejde med de kommende år”, siger Palle Pors.