Debat

Ro på - vi klarer det

Mange af os unge tror, at vi skal have en grydeklar plan for fremtiden, og at vi ikke kan vælge om. Det er angstprovokerende. Allerede i indskolingen bliver der lagt et massivt pres fra skolen og samfundet, og dér begynder vi at bekymre os om fremtiden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Puha, så er vi her: En af de sværeste frister for nutidens 9. og 10. klasser, nemlig ansøgningsfristen for ungdomsuddannelse.

Valget af ungdomsuddannelse er i dag blevet til et meget dramatisk valg, som nærmest virker afgørende for, om vi unge får et godt liv eller ej. Vi tror nemlig, at valget efter folkeskolen definerer livsbanen for resten af livet – men hvis det ikke er rigtigt, hvorfor er det så dét signal, især politikerne sender os?

Det uddannelsessystem vi har i dag, fokuserer i højere grad på resultatet, karakteren og præstationen i stedet for vejen dertil og dermed på lysten til at få viden.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Fra vi starter i børnehaven, bliver vi performance-målt og vænnet til selvevaluering. Igennem udskolingen får vi kastet uddannelsesparathedsvurderinger, test, standpunktskarakterer og andet præstationslort i hovedet. Og boom, så er de ni eller ti år gået – nu former alt det pres og stress sig til en følelse af travlhed, som vi nu skal bruge til at vælge.

Men bevares, som 15-årig er man da helt klart i stand til, at kunne vælge sin uddannelse, eller fremtid, om du vil.

»Man er sin egen lykkes smed«, sloganet for forventningspres. Ifølge samfundet skal vi unge nemlig have klare mål og træffe de rette valg i en alder af 15 år – og hvis vi klarer os dårligt, er det et spørgsmål om manglende engagement og ambitioner.

Det kan godt være, at vi tegner fremtiden, og at fremtiden ligger i vores hænder, men skal vores ungdom derfor fyldes af stress, pres og angst, bare fordi I voksne gerne vil se mestringsevne i os, og at vi klarer det godt?

Vi skal nok finde vores og ikke mindst fremtidens vej, hvis bare I støtter, lytter og har tillid til os.

Så slap af med at kræve så meget af os unge. Drop de konstante forsøg på, at få os hurtigt gennem uddannelsessystemet for fremtidens fordele, og se lidt mere nuanceret på unge.

For altså, dette er bare ét valg på ruten, ét valg i en lang række af valg, som alle mennesker skal træffe i løbet af deres liv – og vi skal nok klare det.