Det er en interessant og spændende oplevelse at læse bogen. På den ene side er den lige præcis det, man kan forvente af en pædagogisk tekst, idet den fremlægger et helhedssyn på livet og rummer en dannelsesforestilling, samtidig med at den er et forsøg på en samlet fremstilling af forfatterens overvejelser over ”det gode liv”. Nøjagtig som klassisk pædagogisk litteratur har gjort det altid.

På den anden side er bogen meget langt væk fra det pædagogiske hovedspor, som det formuleres i dansk uddannelsessammenhæng aktuelt. Her skrives og tales der jo om ”effektivitet” og ”kompetencer”, og her er det bogudgivelser som John Hatties bog "Synlig læring for lærere", der er dominerende.

Mange lærere vil sikkert tænke: Jeg har da ikke tid til at læse en bog om holistisk opvækst udsendt af et forlag, der hedder Livskilden. Hvor er videnskaben? Hvor er de mange målinger og konstruktioner af sandheder baseret på forskning? Jeg vil argumentere for, at nogle lærere burde forsøge at tage sig tid. Ikke fordi de efter endt læsning skal erklære sig enige i bogens hovedbudskab. Det er der sikkert ikke mange, der vil, men fordi ”vi er mange”, der trænger til at huske på, at pædagogik indtil for få år siden handlede om forestillinger om det gode liv og det lykkelige dannede menneske. Og den erindring kan bogen om holistisk opvækst hjælpe med at bringe frem. Et alternativ, og det er fint!

Med denne bog bringes vi ind i en helt anden verden fyldt med ord, der for mange vil være fremmede: ”chakra”, ”kinesiologiske øvelser”, "ørenus”, ”pandepunkter”, men også ord, der er mere udbredte, som stress og yoga.

Bogen er fyldt med forestillinger og fantasier, der for nogle - mange - lærere vil være frygteligt naive, som ”et helt liv er et sundt liv, hvor alle menneskelige områder bliver næret og kommer til udfoldelse” og ”i det hele taget bør man som forældre, pædagoger og lærere undgå travle hverdage, fordi de udsætter børn for stress”. Spørgsmålet om hvordan ligger ligefor.

Og så alligevel - pludselig er der noget, lærere i den almindelige folkeskole kan blive inspireret af, nemlig de mange forslag til øvelser, man kan lave med børn. Alene i kapitlet "Krop, kost og bevægelse" er der 30 forslag til små gymnastiske øvelser, man kan lave med børn i et hvilket som helst klasselokale.

Nuvel, bogen rummer mange bombastiske udsagn, der måske savner belæg: ”Alt hvad den vordende mor indtager, siger, tænker, føler, gør eller udsættes for, har indflydelse på fostret”. Der er måske også lidt for mange bud på dannelsesforestillinger, der hver for sig er fine sætninger, men som savner eksempler og konkretiseringer: ”De skal lære at forstå, at et fællesskab består af det, hver især giver til det”. Her mangler sammenhæng fra de fine udsagn til det praktiske, for hvordan skal børnene lære det?

Hvad er det konkret for en skole, forfatteren ønsker, og som hun skriver, at hun har lavet? Vi kan læse om en sammenhæng til en konkret skole, Livets skole i Vanløse, men den er forfatteren ikke længere tilknyttet. Hvad er det, den gode lærer skal gøre? Der kommer vi ikke tæt nok på praksis, og det er en skam. Vi nærmer os praksis, når Ingelise Hallengren beskriver de to nye fag, hun lægger vægt på i sin skole, nemlig fagene ”stemning” og ”livsforståelse”. Men hvad med de andre fag, der er i skolen? Hvordan indgår de i det samlede projekt om holistisk opvækst?

Den kritiske læser vil undre sig over bogens anvendelse af citater. Der er mange sjove sammenblandinger, for eksempel den kinesiske filosof Lao-Tse over for den danske filosof Løgstrup, men gør det noget, hvis det får læseren til at stoppe op for at tænke?

Mange lærere lever af at plukke gode ideer, og i denne bog er der mange ideer lige til at plukke på trods af de mange fremmedartede navne. For denne anmelder forsvinder forbindelsen mellem bogens indledende overvejelser om holisme og de enkelte øvelser. Det gør ikke så meget, for øvelserne virker sjove, og nogle af dem vil sikkert gøre børnene mere opmærksomme og koncentrerede om det, der følger efter i lektionen. Det er en erfaring, mange undervisere har: Bliver elevernes øjne blanke, så lav et brud, og gør noget andet. I denne bog er der rigtig mange bud på den slags øvelser.

Skal bogen stå på alle danske folkeskoler? Næh, men den kunne stå på de skoler, hvor der er lærere, der tør lade sig udfordre af det alternative og det sjove. Og af en tankegang, der er totalt langt fra tidens dominerende bud på evidens og effektivitet.