Anmeldelse

Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi

Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den danske idrætskultur og foreningslivet er blevet en forretning, og det er den udvikling, som er i fokus i denne gode og dybtgående rapport, der belyser begrebet oplevelsesøkonomi i forhold til sports- og idrætsområdet. Eksempelvis beskrives professionaliseringen af de store tilskueridrætter, købeidræt i fitnesskulturen og golf.

Fakta:

Titel: Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi

Pris: 399 kroner

Sider: 449 sider

Type: Bog

Forlag: Samfundslitteratur

Rapporten sætter fokus på idrættens og sportens økonomiske potentiale, herunder den medieopmærksomhed, der også er en vigtig medspiller i den økonomiske del af udviklingen. Målet er at placere, definere og analysere idræt og sportssektorens danske oplevelsesøkonomi.

Der er afsnit om den frivillige foreningsidræt, professionelle sportsvirksomheder, golf og fitness som cases, mediemiljøer, sportsprodukter og fysiske faciliteter. Disse afsnit giver et godt indblik i oplevelsesøkonomiens indflydelse på idrættens og sportens udvikling. Afsnittene er omhyggeligt opbygget, så man kommer virkelig i dybden med emnet.

For eksempel giver afsnittet om professionelle sportsvirksomheder et fint overblik over den historiske og økonomiske udvikling i to af vores store nationalsportsgrene, fodbold og håndbold. Her har oplevelsesøkonomien spillet en afgørende rolle.

Idrætslærere og idrætsstuderende vil kunne bruge denne rapport i mange sammenhænge, men også i folkeskolens ældste klasser vil dette materiale bestemt være brugbart. For eksempel gennem arbejdet med projektopgaver, hvor der er fokus på professionalisme og økonomi i dansk idræt.

Rapporten indeholder også en fyldestgørende litteraturliste og en række vigtige netadresser.