"Firs, halvfems, hundrede!" Omkring 25 børn hiver luft ind og dukker hurtigt hovedet ned under vandet. Lærer Mathias Hansen er blevet overtalt til også at hoppe i badetøjet, og han uddeler den ene hestesko efter den anden, så børnene vælter bagover i bølgerne. Under hvin og klapsalver fra strandens tilskuere af børn og lærere bliver en af drengene kastet så højt op, at han når at lave en saltomortale, inden han rammer vandet.

Bjerge Strand syd for Kalundborg er efter sigende en af de bedre på den Vestsjællandske kyst, og i uge 31 bliver den invaderet af knap 80 elever fra Amager Fælled Skole i København, der er på skolekoloni.

Inde på stranden står dryppende børn på række, tvister i sandet og klapper sig selv op og ned ad armene for at holde varmen, mens de venter på dukkert nummer to. Der må nemlig kun være fem børn i vandet per voksen, så de bader i hold. Adspurgt ryster eleverne ivrigt på hovedet og benægter, at vandet skulle være koldt: "Vi er jo ægte vandhunde".

Lærerpensionerede Karin Rasmussen har været med til at starte skolekolonien op på Amager Fælled Skole for fem år siden, og har været med på lejren hver år siden.

Hun står med en dunk solcreme i hånden og kigger ud på børnene, der hujende er blevet enige om at sprøjte lærer Mathias Hansen til, hvorefter de tager flugten ind mod stranden.  

"Jeg bliver helt blød, når jeg ser sådan en flok børn. Det er jo sådan, livet skal være", siger Karin Rasmussen.

To af de badende pigerne løber grinende hen til hende og giver hende et vådt knus.

Kolonien er nogle børns eneste ferie

Der er egentlig kun plads til 40 elever på Bjerge Koloni, men lederne bryder sig ikke om at sige nej til børn, der gerne vil på lejr. Derfor er der i år en overbelægning på næsten 100 procent, og store telte er slået op rundt omkring på grunden mellem grantræer, hybenbuske og tørresnorre.

Der er 14 voksne med på kolonien, hvoraf den ene halvdel arbejder i køkkenet og den anden er pædagogisk personale. Nogle er lærere på skolen, ægtefæller til lærerne, forældre til elever eller andet, men de har alle tilfælles, at de brænder for at give børnene gode sommeroplevelser og et bedre fællesskab, når de igen starter i skole.

Pris til kolonist

Børnene går i 1. til 9. klasse og kommer fra meget forskellige - og ikke altid så resursestærke - hjem.  

"Nogle af børnene kommer ikke på anden ferie og er ikke andre steder end Amager hele sommeren, så for dem er det utrolig vigtigt at komme på koloni", fortæller Mathias Hansen, der er matematiklærer for 6.klasse. Han er med på lejren for fjerde gang i år som en del af det pædagogiske team, der har ansvar for alle aktiviteterne.

"Det er skide hyggeligt, og ungerne får en fed oplevelse, så det er godt givet ud, selvom jeg selv får lidt mindre ferie. Man kommer ind på livet af eleverne, og der er tid til både smalltalk og de gode dybe samtaler", siger han og tilføjer, at bybørnene også har rigtig godt af at komme ud i naturen. 

Tid til kram og højtlæsning

Radioen spiller og i træsko vimser Tina Hansen, klasselærer for 2.klasse, rundt i køkkenet og blander tzaziki til aftenens festmenu med kartofler og lammekølle. Hendes røde hår er sat op, forklædet er viklet om livet, og hun har travlt.

"Det er hårdt at være på lejr, man er på hele tiden. Man er nødt til at have ja-hatten på og skal kunne grine af det, hvis maden brænder på", siger hun.

"Jeg kan godt lide at slå hjernen fra og lave manuelt arbejde. Og med høj musik og en masse opgaver, synes jeg det minder lidt om at være festivalfrivillig".  

Udover køkkentjansen sover hun i telt med 2.klasserne, hvor hun hver aften putter eleverne med stearinlys, højtlæsning og stille Agnes Obel-musik. Det er andet år hun er med på kolonien, og hendes erfaring er, at bade elever og lærere tager de gode relationer på lejren med tilbage på skolen.

"Kolonien giver mig den fordel, at jeg lærer elever fra andre årgange at kende, og at jeg er sammen med kollegaer på en anden måd, end for eksempel til teammøder. Og så er det bare helt vildt sjovt at være sammen med eleverne på en anderledes måde. Her er tid til kram, nærvær og endda højtlæsning af Ole Lund Kierkegaard. Man kan ikke undgå at komme tættere på hinanden".

Tina Hansen har også taget sine egne to børn med på lejr og inviteret sin mand med som frivillig i kolonikøkkenet. Selvom der er hårdt arbejde på programmet, og hun inden lejren har brugt et par feriedage på indkøb og planlægninger, er det en hyggelig måde at holde sommerferie på, synes hun.  

Brumbasser, kløpulver og skumfiduser

Det er koloniens anden sidste dag, og lejren summer af aktivitet. Køkkenpersonalet har travlt med at forberede aftensmad, og børnene leger rundt omkring på lejren.

Omkring bålpladsen sidder børn med klistrede fingre og rister skumfiduser på pind og lugter af røg. I dagligstuen bliver der spillet skak og tegnet i malebøger. Mellem teltene har en gruppe piger travlt med at flette blomster sammen til en seng, som en brumbasse, en af dem ved et uheld kom til at træde på, kan ligge og hvile sig på. En af pigerne er lidt bange for, at den stadig kan finde på at stikke, men de bliver enige om, at brumbassen ikke vil gøre dem noget, da den er glad for, at de hjælper.

Indenfor har lederbørn oprettet skønhedssaloner, hvor børnene på skift kan få sat hår og lagt neglelak inden festen i aften. Drengene vil gerne have sat hår som Christiano Ronaldo og Neymar, og pigerne vil have samme farve glimmer på negle og øjenlåg.  

Når børnene skal fortælle, hvad lejrens højdepunkter har været, kommer de med mange gode bud: dengang, de lagde kløpulver fra hybenbuskene i pigernes sovesal, den eftermiddag de fik 20 kroner til at købe slik for i den lokale kiosk, eller da et egern skubbede en grankogle i hovedet på en af drengene.  

"Det her er en luksusuge. Jeg har aldrig været nogen steder, hvor man må alt muligt", siger Tayree begejstret og bliver bakket op af en klassekammerat, der tilføjer, at de for eksempel må gå i shorts og bar mave i regnvejr. 

En af pigerne synes også, at det er "sjovt med natur i stedet for en masse huse", og flere af dem understreger, at de har fået flere og bedre venner i løbet af kolonien. 

"Vi må også bade næsten hele tiden", siger Lauritz og tilføjer begejstret: "Og så fik vi bacon til frokost!".