Anmeldelse
Anna og Jørgine
En historisk fortælling om to kvinder, deres gymnastik og deres højskole
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Højskolen og den folkelige oplysning er blevet et populært tema blandt uddannelseshistorikerne. Måske inspireret af nutidens forestillinger om livslang læring - måske, fordi der i højskoleverdenen både findes mennesker, der kan fortælle en god historie, og mange gode og lærerige historier at fortælle.
En sådan historie fortæller Klara Aalbæk Korsgaard i bogen om Anna og Jørgine. To kvinder, som mødte hinanden i det grundtvigianske miljø på Askov Højskole og dernæst i 1925 grundlagde Snoghøj Gymnastikhøjskole ved Lillebælt, og som i en menneskealder kom til at spille en helt afgørende rolle for kvindegymnastikkens formgivning og udøvelse.
Det var, før kvinder gjorde 'rytmik' med tøndebånd, vimpler, køller og bolde; det var derimod, dengang der skulle argumenteres for, at kvinder havde behov for en ganske anderledes gymnastik end den kraftfyldte mandegymnastik. Forbillederne hentedes i det nordiske, især i den såkaldte bjørkstenske skole, hvor disciplineret lethed og smidighed og forestillingen om en særlig nordisk kvindetype stod centralt. Det var kropsliggjort kvindefrigørelse, om man vil. Gymnastikken var tænkt som en modvægt til 'tidens tant og fjas' - som opløftende og dannende i både fysisk og åndelig forstand. I 30'erne balanceredes på en knivsæg i forhold til en begejstring for de nazistiske kropsidealer, som i Danmark fandt en varm fortaler hos Niels Bukh på Ollerup Højskole.
På Snoghøj var religion og gymnastik to sider af samme sag, og det var selvfølgeligt at engagere sig i det nordiske og i det sønderjyske spørgsmål. På dette program rekrutteredes vinter- og sommerpiger i stribevis. Men i årene efter krigen kneb det, og i 1957-58 var det slut.
Undervejs var også Anna og Jørgines samarbejde ophørt af både personlige og gymnastikfaglige årsager.
Klara Korsgaards bog smitter ved sin begejstring for de to ildsjæle og for alle de kvinder og mænd, der igennem årene lagde et kæmpe arbejde ved stævner, sommerspil - og med at holde skolen kørende.
Bogen lider til tider af højskoleindforståethed, hvad angår både det grundtvigske, det historiske og det biografiske, men det ændrer ikke ved, at der absolut er tale om en meget læseværdig og tankevækkende bog.
