Det er modigt at stå frem og vedkende sig sit liv i fuld offentlighed, men et stort portræt og en personlig beskrivelse af et følsomt emne af de enkelte forfattere er næsten på grænsen til en udlevering. De voksne forfattere har valgt at overskride den mur af tavshed, som de har lidt under hele deres liv. Kapitlerne er meget forskellige. Enkelte af artiklerne påvirkede mig dybt følelsesmæssigt, medens andre mere havde karakter af en nødvendig afreageren på alkoholikeren.

Når artiklerne er samlet i den samme bog, kommer det let til at understrege alkoholen isoleret som eneste årsag til problemer og som et led i Sundhedsstyrelsens kampagne.

Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg kan tillade mig at kritisere bogen. Det er et stort skridt for de enkelte forfattere at fortælle om deres barndom, og jeg finder det prisværdigt. Men flere gange har jeg oplevet, at alkoholen skal have skyld for det hele. Som om voksne børn uden alkoholproblemer har et idyllisk forhold til deres forældre. Manglende selvtillid er ikke noget, der er forbeholdt børn af alkoholikere, selvom proportionerne kan være forskellige, og man kan have andre grunde end alkoholisme til ikke at turde knytte sig til andre mennesker.

Jeg tror, bogen er værdifuld for voksne børn af alkoholikere til at turde se på egen barndom.

Jeg tror, den er brugbar for lærere, når det drejer sig om at udvide forståelsen for disse børn på skolen, men jeg finder ikke bogen egnet til undervisning i folkeskolen.

Peer Jansson