Status på folkeskolereformen og bevægelse i undervisningen

Det har vist sig ikke at være så simpelt at implementere de 45 minutters motion og bevægelse på skolerne, og det er der flere årsager til. Samtidig slår undervisningsministeren fast, at der nu skal sættes ind overfor de skoler, som ikke overholder lovgivningen om de 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen hver dag. 

VIVEs afsluttende evaluering af folkeskolereformen viser, at reformen hverken har skabt fremgang i elevernes faglige resultater eller trivsel, og evalueringen har for alvor sat gang i de politiske drøftelser om implementeringen af folkeskolereformens elementer – herunder bevægelse i undervisningen. Alt tyder på at implementeringen af bevægelse er stagneret, faktisk har der været en tilbagegang i mængden af bevægelse i skolen. I hovedstaden er det værst, vi halter langt bagud, faktisk lever kun 42% af skolerne op til kravet om 45 minutters bevægelse, viser en ny rapport fra Dansk Skoleidræt og TrygFonden.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i klar tale – lovgivningen skal overholdes

Den politiske udmelding fra undervisningsministeren er klar – vi skal genstarte reformen, og her er bevægelse i undervisningen et af de elementer, som skal i fokus. Ministeren forventer, at det godt kan tage 10-15 år, før vi ser de gode resultater af reformen. Og udmeldingen er desuden, at de skoler, som ikke lever op til lovkravet, bliver sanktioneret.  Det er problematisk, når vi ser på skolernes mulighed for at gennemføre 45 minutters alsidig, varieret, pædagogisk og didaktisk funderet bevægelse i undervisningen.

Bevægelse i skolen – langt fra Christiansborg

Jeg er idrætslærer og helt klar over nødvendigheden af motion og bevægelse. Lad mig slå fast, bevægelse er nødvendig i folkeskolen. Ingen elever har godt af at sidde stille på en stol hele dagen, og der er rigtig mange gode følgevirkninger ved bevægelse i skolen. Jeg mener bestemt, at eleverne har brug for at røre sig i løbet af en skoledag, og jeg er helt bevidst om alle de positive effekter, der er ved bevægelse i undervisningen, både for den enkelte elev og for klassefællesskabet. Men jeg er også bevidst om, hvad det kræver at gennemføre bevægelse med en klasse, når det skal være meningsgivende og spille ind i den fagfaglighed, som eleverne møder i fagundervisningen. Og der skal være kvalitet i det, som foregår i skolen. Det skal vi holde fast i. 

De fleste lærere i Københavns Kommune har i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen været på kursus i bevægelse i undervisningen. Ofte et kursus, som blev gennemført i idrætssalen, som var reserveret til formålet. Her var god plads til at udfolde sig – og når vi var færdige, havde eleverne brug for en pause for at falde lidt ned, for det var dejligt og sjovt at lave bevægelse sammen. Eleverne svedte, og ville nok have haft godt af et bad efterfølgende. Helt tydeligt ikke noget som rigtig gav mening, hvis det skulle gennemføres med 26 udskolingselever i et lille københavnerklasselokale – eller på trapperne. Støjniveauet bliver nemlig et problem, når alle andre klasser har undervisning, og hvor der er behov for ro. 

Det kræver ressourcer

På skolerne er lovkravet om de 45 minutters bevægelse en ekstra opgave, som kræver ressourcer. 

Den ekstra opgave om bevægelse i undervisningen, som lærerne har fået, skal løses samtidig med en ændret arbejdstid og en væsentlig reduceret forberedelsestid. Det kan vel ikke undre nogen, at lovkravet ikke er indfriet. 

Lovkravet udspringer i et ønske om kontrol

Lovkravet er vedtaget uden forståelse for lærernes arbejdssituation. Lærerne vil gerne lave bevægelse og varieret undervisning, men et lovkrav om minuttal i forhold til bevægelse er et udtryk for kontrol og mistillid, og det skaber ikke noget godt på skolerne. Skolelederne skal kontrollere, om lærerne sørger for, at alle elever bevæger sig 45 minutter om dagen, og hvordan skal det mon nogensinde kunne lade sig gøre. At gøre 45 minutters bevægelse til et lovkrav er udsprunget af ønsket om at kontrollere skolen og lærernes arbejde. 

Lovkravet om de 45 minutters bevægelse er med til at skabe et dårligt arbejdsmiljø for lærerne. Lærerne er i forvejen udsat for et stort arbejdspres, hvor krav og ressourcer ikke harmonerer. Særligt sårbare børn fylder også meget i løbet af skoledagen, og det er ofte børn, som ikke kan håndtere den form for bevægelse, som vil tælle i forhold til minuttælleriet. Der er også usikkerhed blandt lærerne om, hvad der egentlig forventes, for lovkravet er ikke indfriet med en løbetur i skolegården. 

Ja tak til bevægelse i skolen – men det politiske fokus skal flyttes

Både folketingspolitikerne og kommunalpolitikerne har været ved at falde over hinanden i deres iver for at erklære, at nu skal der handles. Skolerne skal opfylde lovkravet om, at eleverne skal bevæge sig 45 minutter hver dag. Og så må vi se på implementeringen af den samlede skolereform efterfølgende. Men jeg vil mene, at det er et helt andet sted, vi skal se hen.

Lærernes vilkår og rammer er simpelthen ikke gode nok, hvis lovkravet om 45 minutters bevægelse skal opfyldes. Vi bliver nødt til at forholde os til den virkelighed, som er i skolen. Vi har ikke brug for flere regler og kontrol. 

Til folketingspolitikerne må min opfordring være – drop lovkravet. Og til kommunalpolitikerne - skab mulighed for bevægelse i skolen – understøt skolerne med materialer og redskaber, skab muligheder på skolerne ude og inde, så det indbyder til og skaber muligheder for bevægelse. Drop det rigide målstyringsregime, giv lærerne ordentlig forberedelsestid, sørg for en ordentlig håndtering af inklusion og indfør to-lærerordning. Det vil skabe muligheder for lærerne, og så skal der nok komme bevægelse i undervisningen og en varieret skoledag, det skal lærerne nok sørge for.