Lene Palmer, Lance Luscombe, Willy Hansen og Anders Köpke Sørensen havde forskellige roller i redningsarbejdet.

Skolelederen bliver indsatsleder

Hvis ulykken rammer, skal skolelederen være den, der bevarer overblikket, tilkalder krisepsykolog og sikrer, at personale, elever, forældre og pressen har de rigtige oplysninger.

Offentliggjort

14. juni:

11:28

Drengen falder ud ad vinduet og lander syv meter længere nede itrappeskakten.

11:30

Tre klassekammerater vil lukke vinduet og opdager drengen.

11:31

Den første lærer kommer til stedet - yder førstehjælp, og derbliver alarmeret.

11:35

Seks voksne deltager i førstehjælpen, og forældrene blivertilkaldt.

11:50

Forældrene ankommer, to ansatte tager sig af dem.

11:55

Ambulancen ankommer. Moren kører med ambulancen, mens en af deansatte kører med faren.

12:05

Skolelederen orienterer personalet om situationen.

12:10

Skolelederen taler situationen igennem med de to 5.-klasser.

13:00

Skolens forældre, ansatte og elever bliver informeret permail.

Forvaltningen bliver orienteret.

14:00

Politiet ankommer - skolelederen beder om en undersøgelse -lokalet aflåses.

14:30

Skolelederen taler oplevelsen igennem med de ansatte, der harydet førstehjælp. Der er ikke umiddelbart brug forpsykologhjælp.

15:00

Pedellen rydder op efter ulykken. Indtil da har trappeskaktenværet afspærret.

17:00

Drengens tilstand forværres.

18:30

Der tages kontakt til psykologisk krisehjælp.

21:00

Kontakt til drengens forældre - blodansamlingerne på hjernen erfjernet.

15. juni:

06:30

Krisepsykolog og skoleleder mødes.

07:30

Morgenbriefing af personalet.

08:15

Morgenbriefing af indskolingseleverne, herefter resten afeleverne.

10:00

Personalet, der har ydet førstehjælp, taler oplevelsen igennemmed krisepsykolog.

10:30

Den første journalist ankommer til skolen.

- Kriminalpolitiet begynder sin undersøgelse.

12:00

Elever fra drengens klasse og nogle fra naboklassen talersituationen igennem med krisepsykologen.

16:00

Forældrene fra 5. årgang er til orienterende møde.

24. juni:

11:00

Drengen synger feriesang med resten af skolen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Kære forældre og elever

Vi har i dag (den 14. juni) desværre været ude for en ulykke på skolen. Jeg skriver til jer som forældre, da 
jeres barn kan have brug for at snakke 
oplevelsen igennem«.

Sådan indleder Lance Luscombe en mail til skolens forældre. En mail, han skriver, før han aner, hvordan tilstanden er for eleven, som faldt. Mailen bliver sendt, halvanden time efter at ulykken skete - og bare en time efter at ambulancen med den forkomne dreng forlod skolen.

Den mellemliggende tid er blevet brugt på at orientere personalet og tale situationen igennem med de to 5.-klasser.

»Jeg havde umiddelbart lyst til at springe med i ambulancen eller køre med faren i bilen. Men jeg kommer hurtigt frem til konklusionen, at jeg er at sammenligne med en indsatsleder, jeg skal fordele arbejdet«, fortæller Lance Luscombe.

Det bliver en lærer, der kører faren - mens moren tager med i ambulancen. Historien går hurtigt på skolen. Flere elever har registreret faldet og set deres forkomne kammerat i trappeskakten. Derfor bliver personalet informeret umiddelbart efter ulykken, hvorefter de to 5.-klasser taler historien igennem. Og endelig får skolens forældre besked via mail. Det er vigtigt for Lance Luscombe, at historien ikke begynder »at flagre rundt på skolen«. Han sørger også for at informere forvaltningen. Ligesom han taler med de to medarbejdere, der har været tættest på ulykken, før de går hjem - de har det fint og har ikke umiddelbart brug for hjælp.

Information og omsorg

Senere på eftermiddagen udvikler situationen sig dramatisk. Det viser sig, at drengen har fået blodansamlinger i hovedet. Det er alvorligt, og han skal opereres om aftenen. Ledelsen bliver enige om, at der næste dag er brug for krisepsykologisk behandling til de implicerede medarbejdere og elever. Vejle Kommune, som skolen er en del af, har et krisepsykologisk beredskab, og Lance Luscombe aftaler at mødes med krisepsykologen næste dag klokken 6.30. Han benytter i øvrigt en kommunal slagplan for alvorlige arbejdsulykker som en skabelon for, hvad der skal gøres.

»Ledelsesopgaven i forhold til sådan en ulykke er at drage omsorg og sikre, at de korrekte informationer kommer ud«, siger Lance Luscombe.

Politi og presse

Dag to starter med en briefing af personalegruppen. Siden de forlod arbejdet dagen før, har drengen været i livsfare, men operationen gik godt.

Efter mødet med personalet begynder arbejdet med eleverne. Indskolingseleverne bliver samlet, og de får fortalt historien og får mulighed for at stille spørgsmål.

»De stiller mange spørgsmål, for de har hørt mange vilde rygter om det her. Alle hører den samme historie og kan fortælle den samme historie hjemme. Der florerede mange rygter på det tidspunkt«, fortæller Lance Luscombe. Efter indskolingen bliver der holdt lignende seancer for mellemtrinnet og udskolingen.

Samtidig får de medarbejdere, der har givet førstehjælp dagen før, vendt deres oplevelser med krisepsykologen.

Vejle Kommunes arbejdsmiljøchef, Lene Palmer, er fra morgenstunden kommet ud på skolen - hun sørger løbende for at holde forvaltningen informeret.

Kriminalpolitiet, der er blevet bedt om at undersøge sagen, bliver et uforudset problem. De vil afhøre nogle klassekammerater, uden at forældrene er til stede. Det stopper skolelederen, og forældrene bliver tilkaldt. Ud over politiet melder også de lokale medier sig på banen. Lance Luscombe sørger for at videreformidle de vigtigste informationer og får det gjort klart, at skolen tænker på eleven. Parallelt med medieudtalelserne skriver han de nyeste informationer ud til forældrene på forældreintra.

Besøg i Odense

Flere af medarbejderne tager på besøg i Odense og tager billeder og hilsner med fra kammeraterne på skolen.

Alt i alt endte en grim situation på flere fronter positivt.

»Jeg er lykkelig over, at drengen fik det godt. Jeg er glad for, at vi fik taget hånd om personalet og eleverne, samtidig med at historierne ikke fik lov at florere blandt børnene«, fortæller Lance Luscombe.