Allan Olsen træder med sin bog ind i foreningen af KA'ere, Kendte Alkoholikere, en forening, der vistnok blev lanceret af filmkritikeren Ole Michelsen.

Bogen handler om Allans opvækst i en uerkendt slipstrøm af 68, med frie tøjler og fuld fart på, som det var disse årganges privilegium i de unge år. Da han får fuld fart på karrieren som skuespiller som bare 19-årig, tager spritten langsomt, men sikkert magten fra ham. Han mister venner, kløjes i karrieren, får problemer i familielivet, når sin bund, kommer i behandling og rejser sig langsomt.

Historien er fortalt af en person, der virkelig ved, hvad han taler om. Han gør det på en jordnær måde og i et fint sprog, som vil gå lige i de unge. Det er flot at "go public" med sådan en historie, som tabuerne normalt lægger sig klamt hen over, men her er en enestående chance for folkeskolens ældste til at få godt kendskab til misbrug - og så fra et "nærmest-idol" (hans ungdomsroller huskes stadig) i et sprog uden floskler, pegefingre og fortielser.

Det kan godt være, at dansklærere vil rynke på næsen af formen, men her er der en bog, som giver mulighed for at snakke realistisk med elever om misbrug, noget, det ellers kan være svært at gøre, fordi alkohol er en så fundamental del af kulturen (både de unges og de voksnes).

En klar bog til amtscentralerne.