For nogle år siden gennemførte neuropsykolog Steen Hilling fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Fyns Amt, en undersøgelse af 29 børn fra en specialklasse. De var dengang otte-ni år og var bogligt svagt funderede.

Undersøgelsen blev udført som et forskningsprojekt i et samarbejde mellem Fyns Amt og Kennedy Instituttet med titlen 'det fragile X-syndrom'. Undersøgelsen skulle afdække svære indlæringshandicap ud fra en genetisk vinkel.

Nogle år senere kom Steen Hilling en dag ud på Klintebjerg Efterskole, som er en skole for bogligt svage og sent udviklede unge. Her mødte han nogle af de børn, han havde undersøgt som otte-årige. Nu var de 15-16 år og befandt sig i deres rette element: et miljø, hvor indlæringen tog sit afsæt i håndværk og praktiske gøremål. De børn, der som otte-årige var havnet i specialklasse, fordi de havde svære indlæringsproblemer i folkeskolen, var nu på vej til at indhente - i hvert fald noget af - det forsømte.

De oversete talenter var blevet set.

Jeg gik ned i mine rådata om disse børn og kunne gå ind og se de specifikke styrker, der kendetegnede dem, og jeg fandt nogle markante udslag hos 80 procent af de 29 elever, jeg i sin tid havde undersøgt, fortæller Steen Hilling.

- Disse børns sproglige formåen lå fire år under det normale niveau, mens deres evner for billed-ikondannelse og omsætning til enkeltbegreber lå omkring tre-fire år over deres levealder. Som otte-ni-årige scorede de, som om de var 10-12 år, når de blev sat over for billeder og skulle beskrive dem med enkeltord. 80 procent af disse sent udviklede og bogligt svage børn havde altså en usædvanlig god hukommelse for billeder.

- Problemet er, at de ikke kan sætte lange sætninger på. De kan genkende, men ikke beskrive. Det semantiske område har de masser af muligheder for at udvikle, men de kan ikke udtrykke den i alderssvarende sætningsstrukturer. Vi har altså en gruppe børn, som har nogle potentialer i form af en tavs viden, vi ikke er opmærksomme på.

Spørgsmålet er, om man kunne have udnyttet den viden, så deres begrebsdannelse kunne have været udnyttet og styrket i folkeskolen. Det mener Steen Hilling absolut:

- Dengang de blev anbragt af psykologen i specialklasse, scorede de lavt på intelligensprøven, kaldet 'Wisc', som er baseret på sprog (den mest almindelige undersøgelsestest i Danmark. Redaktionen). Problemet er bare, at den ikke indeholder en billed-til-sprog-test, fortæller Steen Hilling. Det gør den nye DEP-prøve (Dansk Evne Prøve) derimod, som bruges mere og mere. I dag er det altså muligt at opdage disse elevers potentiale.

Kunne de have lært at læse, hvis man havde været opmærksom på deres potentialer?

- De fleste af dem. Mange af efterskoleeleverne er blevet i stand til funktionslæsning. Men hvis ikke du støtter op med det konkrete i nøjagtig den sammenhæng, det skal bruges i, kan de ikke læse en tekst. Der skal være den kortest mulige afstand mellem den oplevede verden og det, de skal bruge det til. De kan læse en kogebogsopskrift, hvis de kan afprøve den på stedet. Det har byggebranchen for længst fundet ud af. Prøv at lægge mærke til brugsanvisningen på bagsiden af en sæk med cement. Den er så instruktiv, at en hvilken som helst murerarbejdsmand kan finde ud af den uden at skulle spørge andre til råds. For det forkerte blandingsforhold vil være fatalt. Her kunne forfatterne til undervisningsmaterialer lære noget.

Betyder det, at disse visuelt begavede elever skal have flere grafiske fremstillinger og illustrationer i lærebøgerne?

- Det er ikke gjort med illustrationer alene. De hjælper kun, hvis børnene har begreberne for det. Hvis de kan forbinde det med oplevelser her og nu. Det, de mangler i skolen, er handlebaserede billeder - oplevelser, oplevelser og atter oplevelser, som begreberne kan bygges oven på.

- Hvis man havde opdaget deres evner, ville man have kunnet komme langt med såkaldt ikonbaseret læsning, hvor de lærer at læse ved at genkende ordbilleder. Det samme gælder i regning. Her er det oplagt at billedbasere i stedet for at ordbasere. Når de for eksempel skal regne problemløsningsopgaver, er det for disse børn en forudsætning, at de får praksisopgaver, hvor den konkrete billeddannelse er udgangspunktet for sproget. Handling og billeddannelse før sprog, fastslår Steen Hilling.

- Det er derfor, der lige pludselig sker noget, når de kommer til et sted som Klintebjerg Efterskole, hvor alt er baseret på oplevelser og konkret håndværk. Og det kan snildt overføres til en almindelig specialklasse i folkeskoleregi.

Betyder det, at vi skal have husdyrhold, håndværk og havebrug ind i folkeskolen?

- Ja da! I højeste grad! Vi skal også have nogle nye undervisningsmaterialer, der tager hensyn til de informationsmængder, som eleverne kan håndtere. I det hele taget skal vi have et værkstedspræg over skolen og en skærpet opmærksomhed over for, at sproglige informationer ikke skal være den primære informationskilde. Det ville også komme de andre elever til gode. For du skal ikke fortælle mig, at der i enhver klasse ikke sidder en stor flok elever - især drenge - der ikke også har det problem, at de fatter hurtigere i billeder end skrift og sprog.

- Folkeskolen kune også lære meget af hele efterskolens måde at arbejde på som en heldagsskole, hvor det er de samme mennesker, der står ved essen og i stalden og forestår den teoretiske undervisning. Det giver en meget mindre fragmenteret oplevelse af læreren, siger Steen Hilling, som er meget nervøs for 'den stigende fragmentering' i folkeskolen, og at faglærerprincippet vil gøre folkeskolen endnu mere opsplittet.

- Det er ikke sådan, at jeg synes, folkeskolen er tabt bag en vogn. For eksempel er projektundervisningen et skridt i den rigtige retning. Også undervisningsdifferentieringen er med til at give disse elever en chance. Jeg mener i det hele taget, man er blevet meget mere opmærksom på de sent udviklede og bogligt svage elever de senere år, siger Steen Hilling.

'De oversete talenter' er en videofilm, som udkom ved årsskiftet om sent udviklede og bogligt svage elever. Bag filmen står Danmarks Lærerhøjskole, Eigil Aagaard fra US-centret i Odense og neuropsykologen fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Fyns Amt, Steen Hilling.